Guitarkoncert på Alhøjvænget

Profilbillede
dato

Tirsdag den 24. august 2021 havde en flok musikinteresserede fundet vej til haven på Alhøjvænget 28 i Korsør.

For første gang prøvede man det at arrangere en intim havekoncert. Og guitaristen Henrik Birkk fra Them ved Silkeborg optrådte også som koncertdebutant. Og det opmærksomme publikum kunne åbne arrangementet med ”Alhøjvængets lille vise.” Herefter fulgte en række klassiske guitarstykker af bl.a. Johan Sebastian Bach, spanske Fransisco Tarrega og et længere smukt stykke ”El cathedral” af Augustin Barrios fra Paraguy. 

Henrik spillede, som en god afslutning til publikums dæmpede fællessangstemmer, numre af bl.a. Kai Norman Andersen, Jeppe Aakjær, Sigfred Petersen, Kim Larsen, The Beatles og ”Jeg ved en lærkerede” af Harald Bergstedt/Carl Nielsen - alt sammen stille og roligt, så ingen naboer skulle føle sig generede.

Tilsat kaffe, hjemmelavet blommekage og vin blev det en særdeles hyggelig seneftermiddag, hvor både guitaristen og værterne var debutanter, hvilket blev påskønnet med gode klapsalver og rosende ord.


Kilde: Redaktionen