Mekaniker, skibsmontør eller tilsvarende til fregatten PETER WILLEMOES

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet mekaniker, skibsmontør, blikkenslager eller har et lignende sort svendebrev og er du klar på en anderledes dag som håndværker til søs? Så er det måske dig, som vi har brug for som maskingast til fregatten PETER WILLEMOES. Vi kan tilbyde et team af dygtige kollegaer, afvekslende opgaver og en masse gode oplevelser i det danske kongerige og udlandet.

Om os

Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som indgår i Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

PETER WILLEMOES vil i hele 2024 være på nationalt beredskab og have fokus på udvikling, udtjekning, rutinering og tillæring af nye færdigheder efter konceptet kravl-gå-løb. Gennem et trygt læringsmiljø og godt samarbejde på tværs af rang og divisioner kan vi sikre en god opgaveløsning. Derudover er det sociale aspekt i højsædet, da vi altid arbejder ud fra præmissen om, at det skal være sjovt at være sømand. Det er de fælles oplevelser som binder os sammen, og som vi tager med videre.

2024 byder på en række sejladser med en god blanding af internationale øvelser, understøttelse af den nyoprettede føringsstab og sejlads i hjemlige farvande. Blandt andet skal WILM deltage på BALTOPS efterfulgt af havneophold i Kiel.
2025 skal WILM gennemføre hovedeftersyn, hvor der vil være fokus på videreuddannelse og personlig udvikling, herunder enkeltmandsfærdigheder, inden DANSARC forløbet begynder i 2026, som skal bidrage til, at WILM bliver klar til eventuelle indsættelser i 2027.

Om stillingen

Teknisk Division består af 8 mand i El-sektionen, 10 mand i Maskinsektionen, 2 sergenter og 4 officerer.
Fregatten er en højteknologisk platform, hvor de fleste systemer er elektronisk overvåget.
Fremdrivningen i fregatten består af MTU dieselmotorer med Caterpillar som hjælpemaskineri til at producere elektricitet.

Du vil indgå som en del af Teknisk division, som har til opgave at reparere og vedligeholde alle mekaniske og elektriske systemer. Du vil blive hovedansvarlig for dele af det tekniske udstyr, herunder reparation, vedligehold og rengøring af dette udstyr. Derudover vil du blive uddannet til at gå vagt i havn og til søs i maskinkontrolrummet.

Du vil herudover, som en del af jobbet, indgå i skibets tekniske vagt.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Der må derfor påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.

Om dig

Vi forventer at du har en erhvervsuddannelse som er afsluttet med et sort svendebrev inden for fagretningen som for eksempel – AUTO-/LASTVOGNSMEKANIKER, MASKINARBEJDER, SKIBSMONTØR, SKIBSBYGGER, SMED eller BLIKKENSLAGER etc. Dog ikke udtømmende.

Vi søger en energisk og effektiv medarbejder, som er klar til at give en ekstra hånd med, når der er travlt, og som med et åbent sind kan indgå i et ungt og omskifteligt miljø, i en til tider hektisk hverdag.

Endelig forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men også at du kan indgå i et team, samt at du kan anvende en PC, herunder Word, Excel og Outlook.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til jobbet skal du have gennemført Søværnets basisuddannelse eller være egnet til at gennemføre den. Hvis du har en basisuddannelse fra hæren eller flyvevåbnet, vil du blive omskolet efter ansættelsen. Med baggrund i en helbredsundersøgelse skal du kunne vurderes egnet til gennemgang af uddannelsen til røgdykker.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknikofficeren på fregatten PETER WILLEMOES, Jesper Velling på telefon 30 16 94 32 eller mail: 2E-WILM-TKO@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse fra 1. marts 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957477

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet