BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du godt lide at gøre tjeneste i en dækssektion, hvor to dage ikke er ens, og hvor opgaverne favner bredt, samt gøre tjeneste på et skib hvor sømandsskab vægtes højt?
Så er Fregatten NIELS JUEL et sted for dig.
Om os
Fregatten NIELS JUEL har et varierende aktivitetsmønster med fokus på at opbygge og vedligeholde vores indsættelsesevne med henblik på, at kunne anvende den betydelige sømilitære kapacitet fregatten udgør.
Besætningens kompetencer er opbygget over flere år, og er blevet afprøvet under skarpe indsættelser, krævende NATO-øvelser samt støtte til den nationale opgaveløsning.
NIELS JUEL gennemførte DANSARC i 2022.
I 2023 var NIELS JUEL bl.a. indsat i NATO regi i SNMG i hhv. Østersøen, Nordsøen og Middelhavet.
I 2024 står sejladsprogrammet på øvelser i NATO regi, den nationale øvelse DANEX og en deployering i NATO SNMG i efteråret.
Fregatten NIELS JUEL er som en del af IVER-klassen blandt Danmarks mest avancerede arbejdspladser, når det drejer sig om alsidig moderne teknologi.
Fregatterne kan derfor løse en bred vifte af sømilitære opgaver, såvel nationalt som internationalt.
Du vil derfor blive en del af en yderst kompetent og faglig dygtig besætning, som gør tjeneste på en regulær kampenhed, hvor vi har stor fokus på de sømilitære kernekompetencer. Vi arbejder målrettet på at være professionelle i udøvelsen af vores opgaver. Den indstilling har rod helt tilbage til dengang det hed fregat-eskadren, med de hedengangne fregatter af Peder Skram-klassen, og den gør sig i den grad forsat gældende i 2. eskadre og dermed på fregatten NIELS JUEL F363.
Dermed er det af meget stor betydning for os, at tilstræbe et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord. Initiativ, professionalisme, og fleksibilitet er nøgleord i vores hverdag. Derudover lægger vi vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de rammer som marinen giver mulighed for.
Du bliver kort sagt en del af en fantastisk kampenhed, hvor sammenhold og udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd – en kampenhed, som aktivt bidrager til at rykke grænserne for, hvad Søværnet formår.
Om stillingen
Som dæksgast ombord i NIELS JUEL vil du blive en del af dækssektionen under logistikdivisionen. Sektionen består af en dæksofficer, en dæksbefalingsmand, en dæksassistent og 14 konstabler.
Dit primære arbejdsområde vil være dækket, hvor du vil stå for vedligehold og drift af dækket.
Til søs vil der være følgende opgaver:
Drift af dækket; her vil du komme til at arbejde med helikopter, gummibåd, kraner samt bemanding af tungt og let maskingevær. Derudover vil du komme til at indgå som en del af et brohold på tre, som står for den sikre sejlads af skibet.
Under kamp og havari vil du indgå som en del af skibets havariorganisation, her vil du spille en vigtig rolle i den interne kamp om bord, som røgdykker, tilrigger, førstehjælper eller plotter/chatter.
I havn:
Vil du indgå i en vagttørn som røgdykker.
Det daglige arbejde om bord vil primært være vedligehold af skib samt færdigheder.
Om dig
Det forventes, at du har erfaring som dæksgast, gåpåmod, at dine hænder er skruet rigtigt på, samt du har en god portion godt humør og befinder dig bedst med at arbejde sammen med andre.
Dog skal du være selvkørende og kunne tage ansvar for opgaverne. Da opgaverne favner bredt, er det vigtigt, at du er omstillingsparat og klar til at give en hånd med på andre områder end dit primære.
Ligeledes sætter du pris på kammeratskab og vægter det ombordværende sociale liv højt, hvilket er nødvendigt på et skib, hvor man ofte er hjemmefra i længere perioder.
Kvalifikationer
Krav:
• Du skal have gennemgået Søværnets Basisuddannelse.
• Du skal være uddannet som røgdykker.
• Du skal kunne erklæres egnet til internationale operationer.
Helbredskrav:
• Du skal kunne opnå godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
• Du skal kunne bestå forsvarets fysiske basiskrav.
Ønskelige kvalifikationer:
• At du er uddannet i TMG og/eller LMG.
• At du har speedbådsførerbevis
• At du har truck og kran D certifikat.
• At du har epoxycertifikat.
• At du er uddannet som røgdykker.
• At du er uddannet skibsassistent.
• At du er uddannet med svendebrev.
• At du har håndværksmæssig erfaring.
• At du har erfaringer med arbejde og vedligehold af kraner.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibets Dæksofficer PL M. Christensen, på tlf. 30 16 94 40 (skib), eller på mail 2E-NIJU-DKO. Alternativt skibets Banjermester SSG Johnnie Kim Jensen på tlf. 30 16 94 40 (skib) eller 30 35 82 13.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 16. juni 2024 og samtaler forventes afholdt uge 26 og 27. Stillingen er til besættelse 1. august 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055517