Ønsker du en hverdag med varierende opgaver og har du hænderne skruet godt på? Har du en faglig uddannelse som Industritekniker, smed eller lignende uddannelse og har du lyst til at blive del af et professionelt og engageret team? Så har vi måske en stilling til dig.
Om os
Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Vi er ca. 90 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets landbaseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.
Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for forsvaret.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.
Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt, og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.
Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være, modtagelse og kvalitetskontrol af nye køretøjer, montage og samling af diverse udstyr og komponenter. Genopbygning, ombygning, service og reparation, samt fremstilling og udvikling af diverse specialkomponenter.
I det daglige vil du indgå i samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere.
Vi arbejder ofte i teams, men afhængigt af arbejdsopgaverne, arbejder vi også selvstændigt.
Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder.
Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.
Om dig
Du har en faglig uddannelse med svendebrev som industritekniker, smed eller lignende.
Du har kørekort til minimum kategori B. Det er ønskeligt, at du også har kørekort til kategori C samt truckcertifikat.
Du har forståelse for mekaniske systemer og komponenter. Det forventes, at du kan levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline.
Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Du har gode samarbejdsevner og du er omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Norvangen , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/debf05ef-0ac7-4434-bee1-e24da885be2f