Er du interesseret i at blive ekspert i mekaniske radar-apparater hos Forsvaret? Så kan det være dig, vi netop står og mangler til stillingen som Radarmekaniker i Korsør.
Om os
Vi varetager vedligehold, samt modifikation og nybygninger på en stor del af forsvarets maritime materiel. Opgaverne ligger hovedsagligt inden for det maritime og luft.
Radarværkstedet består af hovedværkstedet i Korsør og filialværkstedet i Frederikshavn, som både hver for sig og i samarbejde, får løst opgaver i hele landet.
Vi tilbyder blandt andet:
• God work-life balance
• Gode personale forhold, hvor vi altid forsøger at gøre tingene bedre.
• Mulighed for at påvirke og bidrage til opgaveløsning
• Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Om stillingen
Som radarmekaniker vil du bidrage til vedligeholdelse, reparation og mekanisk fejlfinding på forsvarets materiel.
Du vil få lov at arbejde både i teams og på egen hånd, vi sørger for grundig oplæring.
Der må forventes rejseaktivitet, hvorfor kørekort B er en forudsætning.
Ligeledes er nogle af vores opgaver i højden, hvorfor det kræves at du helbredsmæssigt er godkendt, til at arbejde i højden.
Dine opgaver vil i hovedtræk være:
• Fejlfinding, reparation og vedligehold.
• Koordinering af egne opgaver (i starten vil du være tilknyttet en anden).
• Dokumentere på egne opgaver.
• Deltage i at procedure bliver fulgt til punkt og prikke.
• Ad hoc opgaver.
Om dig
Vi søger en medarbejder, der sætter en ære i høj faglighed og som er interesseret i at arbejde sammen med andre mennesker.
Det er vigtigt du er omstillingsparat og kan håndtere flere forskellige opgaver. Vores opgaver kan nemlig skifte dagligt.
Vi forestiller os at du har et svendebrev som industritekniker, maskinarbejder, finmekaniker eller tilsvarende uddannelse. Det tæller positivt hvis du har solidt kendskab til mekaniske og hydrauliske komponenter.
Du har gerne erfaring med at arbejde i master eller antenner, eller ved du kan trives med det, da det er en nødvendighed for at kunne bestride jobbet.
Vi arbejder i SAP, så kendskab hertil vil være en fordel, men ikke en nødvendighed.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen er slået op civilt og militært.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Dietz på telefon 7282 1089.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159045