Bliv teamleder for projektlageret i Forsvaret i Korsør, og led et logistisk nøgleområde

dato

Vil du være en del af et engageret og professionelt team, der spiller en central rolle i Forsvarets håndtering af materiel? Har du erfaring med lager og logistik – og lyst til at lede et lille team? Så er det måske dig, vi søger som ny teamleder for vores projektlager i Korsør.

Denne stilling er nyoprettet og opslået både civilt og militært.

Om os
Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Øst, med hovedsæde på Depot Noret i Korsør. Området hører under Vedligeholdelsesafdeling Land, som er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT). FVT har værksteder og specialafdelinger fordelt over hele landet – samlet set består vores område af ca. 280 medarbejdere, både civile og militære.
Hos os lægger vi vægt på balancen mellem arbejde og fritid – det betyder blandt andet fleksible arbejdstider, arbejdsgiverbetalt pension og betalt frokostpause.


Om stillingen
Som materielforvalter for projektlageret bliver du en del af vores logistikelement og får arbejdsplads på Depot Noret i Korsør. Du får personaleansvar for fire civile kolleger og refererer til materielmesteren, som også er civil.


Projektlageret understøtter Forsvarets værksteder med håndtering af materiel, især i forbindelse med nye køretøjer til Hæren. Dit ansvar bliver at sikre, at det rigtige materiel bliver indkøbt, registreret, opbevaret og gjort klar til brug i de rette projekter. Det kunne blandt andet være anskaffede køretøjer der skal opnormeres med speciel materiel.

Dine primære opgaver vil være:
• Oprettelse og nedlukning af projektlagre ifm. større materielanskaffelser
• Lagerindretning og klargøring til nye projekter i samarbejde med teamet
• Opfølgning på bestillinger og forslag til oplægning af materiel
• Koordinering af nye dele til projekter og deres indkøb
• Samarbejde og koordinering med andre enheder i Forsvaret (bl.a. FMI og værksteder) om Ny produktion, dokumentation og sagsbehandling

Om dig
Du er faglært inden for Lager/Logistik.
Det forventes at du har gennemført/bestået eller er i gang med fagene ”Ledelse i praksis”, ”Arbejdspsykologi” og ”Strategisk lederskab” som en del af en akademiuddannelse.
Ønskeligt har du en baggrund fra reservedelsverdenen kombineret med interessen/nysgerrigheden for at lede mennesker.
Hvis du har arbejdet med SAP er det godt, men ikke et krav da vi kan lære dig det.


Du ”brænder” for forvaltning af materiel og du vil gerne være med til at gøre din arbejdsplads så god som muligt. I Forsvaret arbejder vi som et hold – vi kigger derfor på dine menneskelige egenskaber når vi gennemfører jobsamtaler.

Hvis du synes at stillingen lyder spændende så send en ansøgning – du skal ikke læse jobopslaget som en endelig liste, men måske mere en inspiration til hvem det er vi søger. Vi lægger stor vægt på samarbejdsevner og din lyst til at bidrage til en god arbejdsplads. Du behøver ikke opfylde alle krav for at søge – vi ser din ansøgning som starten på en dialog.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du spørgsmål til stillingen så kan din kommende chef Roselil N. Axel, materielmester kontaktes på mobil: 40434536 eller e-mail: FVT-V-LOD03@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tracilla Musonda på tlf. 32 66 50 51.
Ansøgningsfrist: 3. august 2025.

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f869454f-f1d6-465b-967b-9d76a68393a8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet