Enhed for Handicap Slagelse Kommune- Netværksboligerne søger ny medarbejder til bofællesskab.
Medarbejder søges 30 timer pr. uge.
Enhed for Handicap – Netværksboligerne søger en medarbejder i en 30 timers stilling pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er ledig i Bofællesskabet Stapels Gård i Korsør.
Stapels Gård er beliggende i Korsør centrum, i en fredet tidligere købmandsgård fra 1667. I bofællesskabet bor der pt. 13 yngre udviklingshæmmede beboere i egen bolig, som får støtte og vejledning ud fra Servicelovens § 85. Du kan læse om Stapels Gård på https://handicap.slagelse.dk/da/for-voksne/
Vi søger en medarbejder der:
- Med fordel gerne må have erfaringer og kendskab til arbejdet med mennesker.
- Via anerkendende, empatiske og kreative egenskaber kan skabe en god relation til beboerne.
- Er engageret i at motivere beboere til et godt liv, hvor de bliver set, hørt og forstået, og deres dømme bliver taget alvorligt.
- Kan se mennesket bag de udfordringer, som denne kan have i sin hverdag.
- Er fleksibel, og åben for nye tiltag.
- Er positiv, udadvendt og klar til at tage både beboer opgaver og praktiske opgaver, som indbefatter lettere rengøring og støtte og vejledning til madlavning mv.
- Kan opbygge et konstruktivt samarbejde med både beboere, kollegaer og pårørende.
- Kan tænke over egen – og andres praksis, og er åben for læring.
- Har IT kendskab på brugerniveau.
- Er ansvarlig og mødestabil.
- Kan være alene på arbejde.
- Har kørekort og vil køre vores bus.
Vi tilbyder
- Gode kompetente kollegaer, glade og imødekommende beboere og et godt arbejdsmiljø hvor man sammen skaber trivsel.
- Stor indflydelse og høj grad af ansvar i arbejdet, og mulighed for at præge udviklingen af den socialpædagogiske indsats.
- En dynamisk, udviklingsorienteret organisation med sammenhængskraft, hvor du løbende kan udvikle dig menneskeligt og fagligt, og være med til at præge fremtidens udvikling.
- En hverdag hvor der arbejdes efter en 4 ugers vagtplan, hvor der vil være skiftende arbejdstider med morgen- aften- og weekendvagter hver 4 weekend på alle årets 365 dage.
Flere oplysninger
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og med aflønning efter principperne for ny løn. Der skal foreligge straffeattest ved ansættelse i Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en ressource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
I Enhed for Handicap har vi røgfri arbejdsdag.
Ansøgningsfrist
- søndag den 31. august 2025 kl. 20.00.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til frem til ansøgningsfristens udløb, kan du på mandage og fredage mellem kl. 8-9 kontakte
- daglig leder Flemming Baadsgaard Kristensen på mobil 60 37 48 10 eller mail flkri@slagelse.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HDC - NB Korsør, Stapels Gård, Algade, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ca1973ca-67a1-4b92-9674-c90a40430051