Vil du være med til at gøre en reel forskel for miljøet og naturen?
Slagelse kommune har store ambitioner hvad angår miljøindsatsen. Vi søger en engageret og fagligt stærk kollega til at sagsbehandle og føre tilsyn med husdyrbrug. Hos os får du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem landbrug, miljø og myndighed, samt bidrage aktivt til det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Dine opgaver
- Udføre miljø- og affaldstilsyn på husdyrbrug og sikre overholdelse af gældende regler
- Udarbejde tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven
- Er serviceminded og evner at vejlede husdyrbrug om lovgivning på en positiv og konstruktiv måde.
- Behandle klage og andre henvendelser over støj, lugt og andre miljøpåvirkninger
- Samarbejde tværfagligt med kollegaer i afdelingen og på tværs af centret
Din profil
Vi søger en landbrugsmedarbejder med interesse for – og gerne lidt erfaring med – sagsbehandling og tilsyn på husdyrbrug. Så er du måske vores nye kollega i Slagelse Kommunes Miljø- og Naturafdeling.
Vi forestiller os, at du
- har en relevant uddannelse som f.eks. jordbrugsteknolog, agronom, biolog eller lignende.
- har praktisk eller teoretisk kendskab til husdyrbrug og landbrugsdrift
- har gerne lidt erfaring med forvaltningsret eller offentlig sagsbehandling
- trives i dialogen med borgere og erhverv
- arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for både detaljer og helheder
- har kørekort (kategori B)
Om os
Du vil blive en del af Miljø- og Naturafdelingen under Center for Teknik, Plan og Erhverv. Her kommer du til at arbejde sammen med 44 engagerede kollegaer, hvor faglighed og service overfor borgerne har høj prioritet. I afdelingen lægger vi stor vægt på personlige relationer og tillid til hinanden. Du vil indgå i et fagligt alsidigt team, hvor samarbejde, trivsel og sparring prioriteres højt. Med et positivt og humoristisk arbejdsmiljø og gensidig støtte, er vi klar til at give hinanden en hånd, når det bliver udfordrende. Hos os skal det være en fornøjelse at gå på arbejde.
Vi tilbyder
- en varieret og fagligt spændende hverdag med både kontor- og felttid
- et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer og høj grad af samarbejde
- mulighed for kompetenceudvikling og faglig opdatering i forhold til miljøområdet
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har fleksible arbejdstider og du tilrettelægger selv din dag. Hvis opgaverne giver mulighed for det, kan du planlægge 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Vi arbejder ud fra værdierne ”modig, tydelig, kompetent og med glæde”.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.
Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Kørekort er påkrævet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte
- Afdelingsleder Rune Frimann Larsen på telefon 21 18 08 92
- Fagkoordination Christina Martens Röttig på telefon 24 40 07 86
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest
- søndag den 11. maj 2025
Jobsamtaler afholdes tirsdag den 20. maj 2025.
Stillingen ønskes senest 1. juli 2025 eller snarest muligt.
Slagelse Kommune har det hele. Her hvor Storebæltsforbindelsen leder hen, har vi det bedste fra storbyen og det dejligste fra landet og vandet. Smuk natur og grønne områder. Dem værner vi om. Vi har gode trafikforbindelser og udbygget infrastruktur til Fyn, Jylland og Sjælland. Vi tror på, at arbejdsglæde og trivsel er fundamentet for, at vi kan gøre visioner til virkelighed. Vi arbejder målrettet for dialog og inddragelse.
Til gavn for de ca. 80.000 indbyggere i kommunen vil du som vores nye kollega være med til at udvikle og understøtte alt dette. Det gælder også turister, besøgende og pendlere. Det gælder børnefamilier. Til gavn for studerende, der går på vores mange uddannelser. Det handler om jobmuligheder hos vores lokale virksomheder. Kulturtilbud til alle aldersgrupper. Slagelse Kommune er et skønt rekreativt sted for alle aldersgrupper. Det er sammenhænge og fællesskaber, du bidrager til.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fdf31780-9158-428d-ba64-efd03890b429