Vil du starte din karriere i Forsvaret og få en hverdag, hvor du får ansvar, lærer nyt og bidrager til noget, der giver mening for andre?
Om os
Vi er et lille administrativt fællesskab med stor betydning. Til daglig er vi tre faste kolleger og en elementleder, der står for den daglige personaleadministration for de landmilitære værksteder.
Vi arbejder blandt andet med:
- tids- og rejseadministration
- kursusbooking
- Ad-hoc opgaver
Om stillingen
Du får en bred introduktion til Forsvarets administrative maskinrum – og der er masser at lære inden for offentlig administration.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- bestilling og afregning af tjenesterejser
- registrering af arbejdstid
- opdatering af stamdata i SAP
- personaleadministration – fx sygefravær
- indkøb og bestilling af sikkerhedsudstyr
- booking af kurser
- mulighed for et ophold på et af vores fire værksteder
Om dig
Vi glæder os til at få dig med på holdet, hvis du:
- tager ansvar og møder andre med respekt
- kan arbejde selvstændigt og følge opgaverne til dørs
- trives i en hverdag, hvor tempoet godt kan stige
Du skal have bestået én af følgende:
- EUX Business 1. del
- STX, HF eller anden gymnasial eksamen (suppleret med 5 ugers EUS)
- HHX
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.
Er du 18 år vil lønnen, det første år, være på 15.826,05 kr. pr. måned. Er du 25 år, eller ældre, vil lønnen være 22.661,51 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Klemmen på telefon 7282 2517.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-medarbejder Mathias Fonskov, på 3266 5657.
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. september 2025.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Udtalelse fra tidligere elev:
”Allerede fra jobsamtalen følte jeg mig hjemme. Hverdagen i mit team byder på rigtig mange ting. Arbejdsopgaverne kan være meget skiftende i løbet af dagen, hvilket er ret fedt, hvis man kan lide det. Der er rig mulighed for sparring med alle på kontoret og alle er lige gode til at hjælpe og støtte op. Selvom vores hverdag ofte kan være travl, så husker vi stadig at have det sjovt. For mig er Forsvaret meget mere end uniformer - det er muligheder. Det er den bedste arbejdsplads”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst, Norvangen, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/32d3703d-f6d5-449b-bae6-fa6558e74c54