Korsør Golf Klub kan i dag fejre et særligt øjeblik, da Knud Jæger, med et handicap på 37,3, fredag den 4. oktober 2024, kunne notere sig for sit allerførste hole in one. Det skete på hul 4 på Harboe Course, der ligger 110 meter fra gul tee. Knud kunne med stor begejstring se bolden forsvinde i hul.
Hul 4, som er sponsoreret af Harboe Bryggeri, har nu fået sit navn i historiebøgerne takket være Knuds fantastiske præstation.
Som en del af fejringen har Knud modtaget en flaske bobler og et gavekort til Café Solnedgang, samt et dusin golfbolde fra Golf Shop Korsør og en flaske rom fra Korsør Golf Klub.
Vi ønsker Knud et stort tillykke med denne imponerende bedrift!
https://www.korsoergolf.dk