BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et svendebrev inden for metalfagene og tænker du kvalitet i din opgaveløsning? Så er det måske dig vi søger.
Om os
Vi er en dynamisk afdeling, der i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen og vores kunder i resten af Forsvaret, udfører eftersyn på alt forsvarets Løft-, Træk- og Surringsmateriel.
Vi består af 33 medarbejdere, der er fordelt i Korsør, Aalborg, Skive og Haderslev. Vi er ISO certificeret inden for ISO 45001 - arbejdsmiljø og ISO 9001 – kvalitet.
Du vil komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige teknikere og blive en del af et solidt fællesskab i en professionel enhed.
Vi forsøger at få arbejdsliv og fritid til at være i god balance, samt at alle medarbejdere har stor indflydelse på eget jobområde.
Om stillingen
Opgaverne omfatter registrering, mærkning, eftersyn, godkendelse og tilbagemelding af Løft-, Træk- og Surringsmateriel inden for an-hugningsgrej; sjækler, wirer, stropper og kæder.
I perioder med mindre travlhed på værkstedet, kan der laves eftersyn af værkstedskraner, donkrafte, løftebord, autolifte, mandskabslifte, læssebagsmækker, køretøjsmonterede kraner, selvkørende kraner og løftere, køretøjsmonterede spil og specialkøretøjer.
Der kan være rejseaktivitet af flere dages varighed rundt i landet.
Arbejdet med Løft-, Træk- og Surringsmateriel er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de krav, der stilles af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes kvalitetssikring
Om dig
Du er faglært inden for metalfagene og svendebrev skal vedhæftes ansøgningen.
Du har gode samarbejdsevner, er kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk, samt at kunne udføre selvstændig opgaveløsning.
Da arbejdet kan indebære kørsel i forbindelse med opgaverne, er kørekort til kategori B et ubetinget krav. Kategori C og CE, samt truckcertifikat er ønskeligt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Bjarne Nielsen på telefon 5123 5229 eller assisterende værkstedsleder Rikke Sørensen på telefon 2555 2655.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.
Ansøgningsfristen er den 8. juli 2025. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af fristen.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-07-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8b6377d7-b6e6-4f22-b07e-d1022ec3c35d