Er du opdateret på de nyeste svejseteknikker, og sætter du en ære i at løse udfordrende smedeopgaver? Så har vi plads på holdet.
Om os
Installationsværkstedet består af både militært og civilt personel, som alle er rutinerede medarbejdere med forskelligartede håndværksmæssige baggrunde.
Vi varetager el- og gyrotekniske opgaver, maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver. Endvidere har værkstedet ansvaret for regional låseteknisk service. Alt dette finder sted i et varieret og tværfagligt miljø.
Vi lægger vi vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone ledere og medarbejdere imellem.
Vi arbejder 37 timer om ugen inkl. ½ times betalt frokostpause. Der er kaffe- og frugtordning, og der er kantine nær værkstedet. Der er lokal flekstidsaftale, som giver god mulighed for balance mellem privatliv og arbejdslivet.
Om stillingen
Du vil sammen med øvrige kollegaer være tilknyttet produktionen, hvor din primære opgave er svejsearbejde på stålkonstruktioner, samt opbygning af prototyper. Dette arbejde foregår for det meste på værkstedet, men i nogle tilfælde kan arbejdsopgaven også foregår ude hos vores kunder.
Du vil blive en del af et professionelt team, hvor vi har et godt kollegialt miljø med plads til grin midt i fagligheden.
På Installationsværkstedet arbejder man som regel i teams, men selvstændig opgaveløsning kan sagtens forekomme.
Som vores nye kollega får du rig mulighed for personlig og faglig udvikling, som vil udvikle dig i dit job hos os.
Dine kollegaer består af både civile og militære med en faglig uddannelse som klejnsmede.
Om dig
Du er uddannet smed eller klejnsmed med svendebrev og har kendskab til alsidige smedeopgaver herunder svejsning i f.eks. stål, rustfast stål og aluminium.
Du medbringer en del erfaring fra lignende jobs, og du har gerne nogle års erfaring på arbejdsmarkedet.
Det er vigtigt, at du kan arbejde ud fra tegninger og samtidig er klar til at byde ind med idéer og samarbejde om gode løsninger.
Ansøgere med gyldigt svejsecertifikat i henhold til DS/EN 9606-1 samt DS/EN 9606-2 vil blive foretrukket.
Du er omhyggelig og systematisk med dine opgaver, har gode samarbejdsevner og kan tilpasse dig, da opgaverne kan ændre sig med kort varsel.
Der er krav om kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Kenneth D. Larsen på telefon 4022 1124.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025. Samtaler forventes afholdt umildbart herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/30bf380b-d9fb-4592-97ce-24386d9ffa82