Korsør Golf Klub har eksisteret siden 1964, så i år kan klubben fejre deres 60 års jubilæum samt 25 års jubilæum for deres årlige festuge (som altid er uge 30). I den anledning havde teamet bag golfklubben strikket et super program sammen til de i alt 1220 deltagere.
Vi har fået golfklubben til at sætte et ord på festugen og hvordan den forløb. Vi startede ugen søndag den 21/7 og sluttede lørdag den 27/7. Vi har haft 8 turneringer i meget blandet vejr – værst var mandag, tirsdag og fredag.
Foto: Blandet vejr under festugen
Dog kunne vi slutte ugen i skønt vejr og med solskin OG med hole in one på hul 13 af Ulrik Keldke – stort tillykke Ulrik.
Mandag havde vi besøg af Lune Carlsen, der var arrangeret af VI ELSKER GOLF ved Andreas Hartø & Brian Vester. Lune spillede med og efter turneringen sang han de skønne Kim Larsen sange.
Onsdag spillede håndboldspillerne Christian Dalmose, Lars Lundby og Morten Bjerre samt fodboldspiller Michael Johansen med i vores 2 turneringer.
Lørdag sluttede vi ballet med musiker Jens Falck, han leverede den gode musik inden, under og efter middagen.
En stor TAK til jer alle skal der naturligvis lyde. Vi har i ugen haft nye og gamle sponsorer med, en stor TAK til jer alle sammen for at sponsorer turneringer og hole in one præmier. OG ikke mindst skal lyde en meget stor TAK til alle medlemmer og gæster, hver og én, der har deltaget i festugens golfturneringer – uden jer var der ingen festuge.
TAK TIL FESTUGENS SPONSORER. SPAR NORD KORSØR, VI ELSKER GOLF, KORSØR GOLF KLUB, CAFE SOLNEDGANG, PING,GOLF SHOP KORSØR, MALERFIRMAET NIELSEN OG STRATE, KJERULFF A/S, HARBOE BRYGGERI, REMA 1000 TÅRNBORGVEJ KORSØR, ORKLA FOOD SKÆLSKØR, LEIF HENRIKSEN VED HENRIK HENRIKSEN, ESTATE KORSØR, KURT B. OLSEN BELYSNING RINGSTED VED TINA BIRK OLSEN, NORDIC GOLFERS, WHITEPARTS KORSØR.