Audiologopæd/talepædagog til vidtgående specialundervisning på Storebæltskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Storebæltskolen søger pr. 1 april en audiologopæd til vores fantastiske skole. Stillingen er et barselsvikariat. Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Se flere oplysninger på Storebæltskolens hjemmeside (nyt vindue).

Dit arbejde bliver

  • individuelle undervisningsforløb af elever med sprog, tale og kommunikationsvanskeligheder
  • beskrivelse og testning af elevens sproglige niveau, fonologisk- og morfologisk udredning m.m.
  • videreformidling af testresultater samt rådgivning til forældre og det faglige personale på skolen
  • beskrivelse af kommunikative udtryksformer hos elever uden talesprog
  • deltagelse i udviklingen af alternativ supplerende kommunikation på hele skolen, herunder skolens ASK-tilbud og specialbørnehave
  • rådgive forældre og fagpersonale vedr. elever med hørerelaterede vanskeligheder

Vi kan tilbyde
  • at du i starten kan følge en kollega, hvor du bliver introduceret til arbejdsopgaverne
  • en innovativ arbejdsplads hvor vi vil, kan og tør
  • et dokumenteret godt arbejdsmiljø der er præget af humor, åbenhed og skulder ved skulder-samarbejde
  • stor frihed til i samarbejde med kolleger at tilrettelægge hverdagen
  • en høj grad af tværfagligt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere samt mulighed for et udvidet forældresamarbejde
  • en skole med stor fleksibilitet, stor variation i hverdagen og en uhøjtidelig omgangstone, hvor der lægges vægt på trivsel, høj faglighed og et godt samarbejde
  • en skole med gode adgangsforhold tæt på Korsør station og motorvejen
  • kurser samt supervision således, at der er stor mulighed for personlig og faglig udvikling
  • en rundvisning og en samtale før du søger stillingen, så du kan se og høre om vores fantastiske skole

Vi forventer at du
  • har uddannelsesmæssige kvalifikationer fra en af følgende uddannelser: Kandidatgrad i audiologopædi eller logopædi eller speciallæreruddannelse med tale- og sprogmodul, PD i specialpædagogik med min. tale- og sprogmodul, derudover gerne høremodul
  • har særlig viden om dybdegående udredninger af komplekse sproglige problemstillinger
  • vi ser gerne at du har erfaring med ASK
  • tænker og agerer anerkendende over for børn med specielle behov
  • er kreativ, fleksibel, åben for nye tiltag og er parat til at indgå i et konstruktivt teamsamarbejde
  • arbejder didaktisk med fokus på børnenes kompetencer, potentialer og behov
  • er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation med henblik på dokumentation, dialog og formidling
  • er en god holdspiller, der ser muligheder frem for begrænsninger

Der er tale om en barselsstilling.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For flere informationer
kontakt
  • skoleleder Benjamin Ejlertsen, på telefon 51 18 57 55 eller på mail beejl@slagelse.dk.

Ansøgningsfrist
21. februar 2024 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. februar 2024.

Ansøgning sendes via linket i opslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Storebæltskolen, Storebælts Erhvervspark, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet