Barselsvikar – sagsbehandler til løsning administrative HR-opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde på en dynamisk arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed, hvor vi giver plads til udvikling og uddannelse?

Søværnets Center for Administration i Korsør søger en barselsvikar som sagsbehandler til personelelementet for en 1-årig periode.


Om os

Søværnets Center for Administration servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det samlede administrative område. Vi består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 32 medarbejdere, fordelt i fire elementer; Administration, Personale, Tidsstyring og Reserven.

Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.

Vi tilbyder en faglig kompetent arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi tilbyder plads til at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, dine prioriteringer og dit tidsforbrug.

Vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
Der vil være mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.


Om stillingen

Stillingen er et vikariat, og du vil blive en del af et team på 8 medarbejdere samt en elementleder og en souschef, der alle arbejder tæt sammen.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indeholder bl.a. daglig rapportering og modtagelse af meldinger om sygdom, samt opfølgning og samtaler med medarbejderne, herunder iværksættelse af procedure ved længere tids fravær.

Du skal sagsbehandle personelsager med ansættelsesretslige tiltag samt bistå ved forhandling af løntillæg, herunder udarbejde og vedligeholde materialet hertil.

Derudover er der generel sagsbehandling ved tilgang og afgang af personale, orlovsansøgninger samt vedligeholdelse af personale stamdata og sagsbehandling af funktionsrelateret efteruddannelse og kompetenceforløb, herunder at booke kurser.

Herudover skal du trække diverse rapporter i Forsvarets it systemer og udarbejde statistikker herfra.

Ovenstående vil give dig en god bred viden til gældende bestemmelser og organisationsaftaler inden for HR-området.


Om dig

Du har en kontoruddannelse og gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling.
Hvis du har kendskab til forsvarets it systemer, DeMars, Business Intelligence og WorkZone, er det en fordel

Du skal selvstændigt kunne varetage sagsbehandling på et varieret sagsområde, der kræver opbygning af specialviden og evne til at værne om integritet.

Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver selv i pressede situationer og kan overholde deadlines.

Da du møder mange af Søværnets medarbejdere, er det vigtigt, at du er imødekommende og kan betragte dine opgaver ud fra et kundeperspektiv, også under den vanskelige samtale.

Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager med en høj faglighed.

Da du indgår i teams på tværs af elementerne, lægger vi meget vægt på dine personlige egenskaber.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Fast tjenestested: Korsør.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Vinni Friis, tlf. 30 36 23 73.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 30 66 50 36.

Stillingen ønskes besat pr. 01. januar 2024 og løber frem til 31. december 2024.

Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2023 og vi forventer at holde samtaler snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924769

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet