BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du teknisk officer med velfunderede faglige evner? Har du handlekraft og kan skabe resultater gennem synlig ledelse og motivation af andre? Er du en holdspiller med blik for sammenhængskraft og opgaveløsning i fælleskab?
Så har du nu mulighed for at blive en del af en stærk skibsledelse som teknikofficer på fregatten PETER WILLEMOES.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som sammen med fregatterne af ABSALON-klassen er Søværnets kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.
I resten af 2024 er PETER WILLEMOES fortsat på beredskab, hvor vi gennem planlagte øvelser vedligeholder vores sømilitære færdigheder. I 2025 gennemgår vi hovedeftersyn med vedligeholdelse, og herefter klargøring og opkøring til igen at blive en kampklar fregat – et forløb der afsluttes med FOST.
På PETER WILLEMOES vil vi gerne være kendt for at skabe en god arbejdskultur, som hviler på professionalisme, involvering og ansvarlighed. Vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, der er afgørende for PETER WILLEMOES’ kampevne. Du bliver derfor en del af en robust og sammentømret kampenhed, hvor sammenhold og personlig udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd.
Vi har i gennemsnit 125 sejldage årligt uden for basehavnen i Korsør, hvor vi har operationer og øvelser i danske og udenlandske farvande. De bliver typisk fordelt med øvelser på 10-20 dage, patruljering i op til 6 uger af gangen og i beredskabsperioder med sejlads af to til tre måneders varighed.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar inden for de muligheder, som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.
Om stillingen
Du skal lede en Teknisk Division, hvor dine medarbejdere løser mange forskellige tekniske opgaver med et højt kompetenceniveau. Det er et fagligt stærkt og dynamisk miljø, hvor opgaver løses i samspil med de øvrige divisioner om bord og med vedligeholdelsespartnere i land.
Du skal håndtere vores komplekse systemer, dels i egen organisation, i samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere, og dels via logistisk støtte fra værksteder og forsyningselementer samt sparring med eksterne myndigheder på et højt og bredt teknisk niveau. Det betyder, at fokus på systemkendskab inden for fagområdet er nødvendigt, for at kunne deltage kompetent og ligeværdig i dialog om drift og udvikling af ansvarsområdet.
I samarbejde med skibsledelsen agerer du i det daglige som chefens rådgiver på enhedens platform, maskin- og elektroområde og skibsteknik, herunder skibssikkerhed og havariområde. Under sejlads er du en del af det ”Command Team”, der leder den interne kamp i krise- og krigssituationer, hvor du som ”Internal Battle Coordinater” leder havariindsatsen i hele skibet og ”Battle Damage Repair – BDR” inden for dit eget ansvarsområde. Her er det helt essentielt, at du udviser evne for og effekt ved at lede igennem ledere.
Teknikofficeren er i den forbindelse en central nøglespiller ift. opretholdelse af skibets operative indsættelsesevne - særligt i forbindelse med bekæmpelse af skader og havarier opstået under kamp. Dit personlige engagement og faglighed vil i den forbindelse med sikkerhed blive udfordret.
Vi lægger vægt på fleksibilitet, ansvarsfølelse og helhedssyn. Vi stræber efter en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord.
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt teamwork, hvor professionalisme og fokus på opgaverne går hånd i hånd. Der er tale om en stilling, hvor du får et stort ansvar og råderum samt gode muligheder for personlig og professionel udvikling.
Teknikofficer til Fregatten PETER WILLEMOES er et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du har en baggrund som officer af teknisk linje i Søværnet og har gennemgået Master i Militære Studier, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du påbegyndt Master i Militære Studier, imødeser vi gerne din ansøgning, i så fald vil du skulle indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det er en fordel, hvis du har forrettet sejlende tjeneste som teknisk officer/vedligeholdelsesofficer inden for maskinteknisk område eller våben- og elektronik området fra søværnets større enheder. Det forventes, at du brænder for FOST-ambitionen, samt at du lægger dit fulde engagement i at medvirke til, at PETER WILLEMOES evne som kampenhed yderligere professionaliseres i den retning.
Som leder af teknisk division skal du have opmærksomheden rettet mod nye perspektiver i det daglige arbejde, hvor du konsekvent skal søge at udforske og udvikle kapaciteten, især inden for teknisk divisions ansvarsområde, men også enheden generelt. Du er en god og motiverende leder, der respekterer det enkelte individ, men også evner at holde fast når tingene bliver svære. Dertil kræves bl.a. gode kommunikationsevner i såvel tale som skrift på alle niveauer. Du er fleksibel og har en ”can do” tilgang til opgaveløsningen.
Du skal kunne indgå i samarbejdsrelationer på tværs af rang og funktioner internt i enheden, samt tillige ift. Forsvarets øvrige myndigheder og evt. internationale samarbejdspartnere. Og herunder udbygger og vedligeholder du dit netværk med henblik på at skabe bedre resultater i hverdagen. Vi forventer, at du har et solidt fagligt niveau, er ressourcebevidst og evt. kan dokumentere resultater fra tidligere stillinger. Din faglige viden rækker ud over den målrettede specialistviden, og du formår at samle og udnytte viden fra medarbejdere til operativ anvendelse.
I travle perioder er det nødvendigt at have evnen til, at prioritere opgaver og holde flere bolde i luften på samme tid. Det stiller krav til din fleksibilitet, dit overblik og din professionalisme.
Du er sikkerhedsgodkendt til hemmeligt og har gyldigt blåt bevis, tandlægestatus samt FFB (eller kan hurtigt erhverve det).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fregatten PETER WILLEMOES har basehavn i Korsør, hvor du vil få fast tjenested.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibschefen på Fregatten PETER WILLEMOES - KK Kenneth Buur Jensen på telefon 30 16 94 30 eller mail: 2E-WILM-CH@mil.dk.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 4. august 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 33.
Stillingen ønskes besat 1. september 2024 eller efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068123