Er du kaptajnløjtnant eller premierløjtnant i gang med videreuddannelseskurser? Vil du være med til at sikre optimalt fungerende fregatter? Har du god og bred taktisk og/eller våbenteknisk erfaring fra sejlende tjeneste i søværnets største enheder? Stiller du krav til din platform og de systemer du arbejder med?
Så er der nu mulighed for at være med til at præge den videre udvikling af den operative afprøvning af 2. Eskadres sejlende enheder.
Om os
Staben i 2. Eskadre består af 28 medarbejdere og ledes af en kommandørkaptajn.
Som én af fire afdelinger er operationsafdelingen placeret i Korsør under ledelse af en orlogskaptajn. Kontrolelementet er et element under operationsafdelingen.
Kontrolelementet består af én officer, der kan være både af taktisk og våben- og elektronikteknisk linje.
Om stillingen
Elementets primære opgave er at forestå planlægningen, støtte gennemførelsen og følge op på resultaterne af ”Operativ Afprøvning” for 2. Eskadres enheder.
”Operativ Afprøvning” er Søværnets modtagekontrol af en enhed efter levetidsforlængelse, hovedeftersyn og større materiel- og softwareudskiftninger mv. Afprøvningen skal blandt andet teste systemer under operativt realistiske forhold, og vil være en garant for, at systemerne lever op til de brugerkrav, Søværnet stiller enheden. Det kan også være afprøvning af enkeltsystemer, hvis systemet har fået en opdatering.
Du vil være ankerperson i staben i forhold til eksempelvis AG IVER, OPER PHOENIX, AG OPAN og FORACS.
Ud over selve sagsbehandlingsopgaverne vil du indgå som generel sagsbehandler i operationsafdelingen og du refererer direkte til Chefen for Operationsafdelingen.
Du kan forvente at skulle arbejde tæt sammen med såvel stabens øvrige afdelinger og elementer, de operative enheder og ydermere med SVK og FMI.
Der er særdeles gode muligheder for at bidrage med din taktiske og/eller VE-mæssige indsigt samt at præge stillingen i forhold til dine kompetencer, interesser og ønsker til tjenesten.
Du skal forvente et afvekslende job, hvor du lejlighedsvis skal deltage i afprøvningerne mv. Du skal derfor forvente enkelte dage væk fra kontoret – primært på havet.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar og det er effekten af dit arbejde, der tæller. I Operationsafdelingen har vi en meget fleksibel tilgang til arbejdets tilrettelæggelse med fokus på balance mellem privatliv og tjeneste.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant eller erfaren premierløjtnant klar til udnævnelse.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har en solid operativ baggrund som Taktisk officer eller Våben- og Elektronikofficer. Det vil være en fordel, hvis du har haft sejlende tjeneste i søværnets store enheder.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og selv være i stand til at iværksætte løsninger af elementets opgaver.
Du har gode kommunikationsevner – skriftligt såvel som mundtligt. Hvis du ikke allerede har fungeret som sagsbehandler, skal du ikke fortvivle – du vil roligt og sikkert blive oplært i gængse stabsprocedurer, så du med fast hånd senere kan fungere optimalt ved stabstjeneste på højere niveauer.
Du er udadvendt, struktureret, pragmatisk og har gode samarbejdsevner.
Du udviser initiativ og har gode evner til udvikling af nye koncepter, samt at føre disse fra idé til virkelighed.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested vil som udgangspunkt være Korsør eller Frederikshavn.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 2. Eskadre operationsafdeling, OK Henrik Stilling, på mobil 2529 7534 eller FIIN: 2E-ST-CHOP. Alternativt til 2. Eskadre bemandingssektion, OK Jan Niegsch, på mobil 61165005 eller FIIN: 2E-ST-BS01.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 15. december 2024.
Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155834