Bliv en del af Veterinær Øst og vær med til at sikre dyrs sundhed og velfærd som del af vores fagligt stærke team i Korsør

dato

Har du lyst til at bruge din faglighed på opgaver, der medvirker til at sikre dyrs sundhed og velfærd? Så bliv en del af et af vores fagligt stærke teams.

Dyresundhed og dyrevelfærd er en vigtig del af det daglige arbejde, og vi garanterer en afvekslende hverdag med masser af spændende muligheder for at blive udfordret både fagligt og personligt.

Vores arbejde udføres i fagligt sammensatte teams. Du bliver enten tilknyttet vores team for animalske biprodukter samt heste eller vores team med kvægbesætninger som det primære opgaveområde.

Opgaver
De primære arbejdsopgaver er at foretage kontrolbesøg og yde vejledning i besætninger med husdyr eller virksomheder med animalske biprodukter (ABP) samt sagsbehandling indenfor samme. Derudover skal du kunne indgå i opgaver med:
• Overvågning og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme,
• Håndtering af klager og anmeldelser samt bistand til politiet i forbindelse med mistanker om dyreværnsovertrædelse
• Vurdering af transportegnethed og certificering af dyr i forbindelse med eksport og samhandel
• AM-kontrol i besætninger ved både akutte og planlagte slagtninger på besætningsadressen

Du indgår endvidere i bemanding af vores fælles kontorvagt, og gerne med deltagelse i tværgående projekter og opgaveløsning efter behov

Du vil komme til at indgå i et team bestående af 7-9 personer, der har fælles ansvar for en række opgaver, tilknyttet de virksomheder, der hører til teamet. Fødevarestyrelsen har desuden en landsdækkende vagtordning uden for normal åbningstid, som du kan deltage i.

Om dig
Din baggrund er naturvidenskabelig, som ex. dyrlæge, husdyrvidenskab eller biolog. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men ingen betingelse. Er du nyuddannet, og har interesse for området, er du også meget velkommen til at søge jobbet. Vi har introduktionskurser for nyansatte, og du bliver løbende oplært og trænet i både den faglige samt forvaltningsmæssige del af opgaverne.

Vi har erfaring med, at godt humør og humoristisk sans bidrager til den gode stemning i pressede situationer, hvilket derfor er personlige egenskaber, vi sætter pris på. Du er struktureret og kan bevare overblik og ro, også i pressede situationer. Når vi har udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, har vi ekstra travlt, så det er vigtigt, at du kan håndtere at arbejde i perioder med et hektisk arbejdsmiljø.

Du sætter pris på at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor prioriteringen af opgaver til tider kan ændre sig. Du skal kunne fremstå professionel i myndighedsrollen og kunne tage ansvar for opgaverne. Kolleger og ledelse befinder sig ofte på distancen, og meget af kommunikationen sker digitalt, hvilket er vigtigt, at du trives med.

Du skal have et gyldigt kørekort til personbil.

Om os
Veterinær Øst tæller ca. 48 medarbejdere og har kontor i Korsør. Vi dækker det geografiske område, øst for Lillebælt, hvilket således inkluderer Fyn, Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og en række småøer.

Vi kan tilbyde et spændende, varieret og stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor en åben og uformel omgangstone vægtes højt. Du vil komme til at arbejde selvstændigt med masser af muligheder for faglig sparring med engagerede kolleger. Vores kultur er præget af, at vi hjælper hinanden med at udføre opgaverne bedst muligt både i teamet såvel som i tværgående samarbejde.

Vi giver medarbejderne gode muligheder for kompetenceudvikling i det daglige arbejde og gennem kurser, under hensyntagen til medarbejderens og arbejdspladsens behov.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer.

Vil du vide mere
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til veterinærchef Bente Holst på tlf. 72 27 56 20 eller sektionsleder Annette Bernhoff Bay på tlf. 72 27 61 08

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV og andre relevante bilag senest den 6. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler uge 3 i 2025 i Korsør

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Fødevarestyrelsen, Korsør, Gl. Banegårdsplads, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a053a2b6-3bdf-4a2c-968a-8f473cee4e59

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet