Har du lyst til at gøre en forskel og være med til at udvikle moderne digitale løsninger til gavn for Det Blå Danmark?
Som it-arkitekt hos Søfartsstyrelsen vil du blive en del af en kompetent afdeling, der arbejder tæt sammen med erhvervet om modige og nytænkende løsninger. Vi har fokus på IT-sikkerhed og samarbejde på tværs af både nationale og internationale grænser. Hvis du er interesseret i at arbejde med innovative løsninger i en globalt orienteret branche og det offentlige Danmark, kan du være den rette til vores team.
Om jobbet I stillingen som IT-arkitekt i Søfartsstyrelsen vil dine primære ansvarsområder være:
- Review og kvalitetssikring af it-løsninger. Du gennemgår tekniske løsningsbeskrivelser for både nye systemer og udvidelser af eksisterende for at sikre, at de lever op til organisationens arkitekturprincipper og interne retningslinjer.
- Sparring på valg af arkitektur, platforme og teknologier. Du fungerer som den centrale sparringspartner ved design og optimering af netværks- og serverarkitektur.
- Fælles ejerskab af rammearkitektur. Du driver og opdaterer vores rammearkitektur i tæt samarbejde med en medarkitekt, så vi altid har en klar retning for vores teknologiske landskab.
- Sparringspartner på DevOps og CI/CD. Du rådgiver omkring hele DevOps-processen og understøtter udviklingen af effektive CI/CD-pipelines og moderne deployment-metoder.
- Teknisk bindeled til omverdenen. Du deltager som teknisk ekspert i møder med leverandører, driftspartnere og interne kunder, hvor du sikrer en fælles forståelse af de tekniske krav og løsninger herunder indgår i dialog med leverandører om firewallregler, certifikater og godkendelsesprotokoller.
Om dig Vi forestiller os, at du har en uddannelse som kandidat eller ingeniør inden for it-arkitektur.
- Har erfaring med og interesse for hvordan man laver en god it-arkitektur
- Trives med teknisk sparring og kan formidle komplekse arkitektoniske valg til forskellige interessenter.
- Har erfaring med at navigere i et setup med mange eksterne partnere og leverandører.
- Nyder at arbejde teambaseret, særligt i det tætte makkerskab omkring rammearkitekturen.
Afdelingen for IT-drift og -udvikling (IDU) består af 9 engagerede IT-medarbejdere, der sammen arbejder med at udvikle og drifte IT-systemer i tæt samarbejde med vores eksterne leverandører og styrelsens fagenheder. Vi er i fuld gang med at implementere Søfartsstyrelsens digitale strategi, hvilket også betyder øgede krav til IT-driften. Der er ligeledes sat initiativer i gang mhp. restrukturering og professionalisering af vores IT-drift.
Vores IT-systemer skal understøtte vores digitale forretningsudvikling, så vi kan servicere Det Blå Danmark, herunder rederier, maritime udstyrsproducenter, søfarende, fritidssejlere og andre brugere af vores maritime data og digitale services. Vi har et globalt udsyn, da styrelsen arbejder med maritim erhvervspolitik, regler, love og for at fremme Danmarks stærke position på det internationale maritime marked.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag, men hvor vi støtter hinanden i at udvikle os til at møde stadigt større og mere spændende udfordringer. Du vil referere til kontorchefen for IT-drift og -udvikling og arbejde tæt sammen med dygtige projektledere, arkitekter, leverandører og eksperter i forretningen. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og privatliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø både fagligt og socialt.
Du kan læse mere om os på www.sfs.dk og www.jobsfs.dk
Om ansættelsen Der er tale om en fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Alt efter din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet eller HK og Finansministeriet.
Arbejdsstedet vil være i Korsør, men der er også muligheder for efter konkret aftale, at arbejde fra distancen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan opnå og opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet.
Er du interesseret? Send din ansøgning via knappen til højre eller via vores hjemmeside www.sfs.dk senest den 8. april 2026. Husk også at inkludere dit CV, eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.
Vi forventer, at 1. samtaler afholdes den 10. april og 2. samtaler den 14. april. Der vil blive brugt logik- og personlighedsanalyse ifm. 2.samtalen.
Kontakt Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bjarke Schaar på telefon 40 25 46 19.
For information om ansættelsesvilkår og rekrutteringsprocessen kan du kontakte rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Søfartsstyrelsen, Casper Brands Pl., 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/357ae4b6-eab8-4a61-8382-64963f88cd8d