Brænder du for at specialisere dig inden for logistik og lagerstyring, og kan du se fordele ved en lager- og logstikoperatøruddannelse ved Forsvaret? Så har du mulighed for følgende:
- Du får en målrettet og professionel uddannelse inden for lager- og logistikområdet.
- Du bliver en del af en anderledes og spændende arbejdsplads.
- Du bliver en del af et stærkt team med højt humør og et fedt samarbejde.
Vi kaldes for Vedligeholdelsesområde Øst, geografisk har vi dog værksteder i hele Danmark. Vores fokusområder er hovedsageligt, at servicere de værksteder, der reparerer hærens materiel. Vi er fungerende Drift/støtteelement for 5 garnisonsværksteder, 2 specialværksteder samt 4 løft, træk- og surringsværksteder.
Ud over det, er vi specialiseret i projektstyring. Vi varetager projektlagre, hvorfra vi, i samarbejde med Forsvarets materiel- og indkøbsstyrelse (FMI) og planlægning land, styrer opbygningen af hærens nye materielkapaciteter, så som indkøb og opbygning af køretøjer til hærens enheder, opbygning/indbygning af containere og kommunikationssystemer m.m.
Du bliver en del af et højt specialiseret logistikelement, der varetager de logistiske drift- og støtteopgaver for områdets værksteder.
Vores primære opgaver består af vedligeholdelse af myndighedsbeholdninger samt styring af lagerbeholdninger i SAP, herunder varemodtagelse, vareforsendelse samt vareudlevering.
Du bliver en del af et team med et sundt arbejdsmiljø samt et stærkt sammenhold. Er du til en dynamisk hverdag med en masser spændende opgaver og er du arbejdsom, er vi klar til at tage imod dig.
Om stillingen
Uddannelsen varer ca. 3½ år, og vil bestå af kortere skoleophold samt mellemlæggende praktikperioder. Du vil arbejde både praktisk og teoretisk med logistik- og lagerstyring, vekslende mellem logistikelementet, projektlageret og teknisk skole.
Rejseaktiviteter i forbindelse med din uddannelse vil forekomme.
Om dig
Du skal som minimum være i gang med grundforløb 2, inden for lager- og logistik. Du skal være god til dansk, både skriftligt og mundtligt, det er også en fordel at du har engelsk på brugerniveau, da kommunikationen med nogle af vores kunder kan forekomme på engelsk.
Du skal udvise ansvarlighed og yde kvalitet. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Aflønning sker med en startløn på 11.945,18 kr. pr. måned for elever under 25 år. Er du derimod 25 år, vil lønnen være 24.521,07 kr. pr. måned.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Roselil Axel på telefon 4043 4536.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer på telefon 3266 5913.
Sådan søger du
Søg stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
Ansøgningsfristen er den 30. april 2026. Samtaler afholdes løbende.
Forventet tiltrædelse den 17. august 2026 eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a37e1b7-4b35-4903-abc9-3f9421997b3b