BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse af tekniske specialister og er du klar til nye udfordringer, så er det dig, vi mangler.
Radarværkstedet i Korsør søger en Overværkmester-2 med gennemslagskraft, overblik og som er interesseret i ledelsesmæssige opgaver.
Om os
Radarværkstedet er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og har ansvaret for vedligeholdelse, reparationer, modifikationer, opgraderinger samt systemopdateringer af Forsvarets radarer og våbensystemer.
Radarværkstedet består af et hovedværksted i Korsør samt en filial i Frederikshavn, hvor du sammen med 3 øvrige ledere, 1 driftsassistent samt militære og og civile specialister planlægger og varetager opgaverne på Søværnets land- og skibsbaseret materiel samt flyvevåbnets landbaserede radarer.
Om stillingen
Du vil blive leder for eget ansvarsområde på radarværkstedet, hvor planlægningen af opgaverne og ressourcerne, inden for området, løses i tæt samarbejde med din leder og lederkollegaer på radarværkstedet samt øvrige værksteder i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Dine primære opgaver vil være personaleledelse, planlægning, tilrettelæggelse og opfølgning på opgaver samt sagsbehandling inden for værkstedets ansvarsområde.
Du skal afholde udviklings-, syge- og lønsamtaler samt sikre en høj trivsel og understøttelse af den faglige fastholdelse og udvikling på værkstedet.
Der stilles krav om, du sikrer opgaverne udføres med øje for økonomisk ansvarlighed, med fokus på korrekt ressourceudnyttelse inden for aftalt tid og kvalitet.
Du vil få snitflader til blandt andet skibe og sagsbehandlere i Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse i forhold til udførsel og dokumentation af opgaverne.
Du vil opleve perioder, hvor din dagligdag ikke bliver som planlagt, da Forsvarets operative behov vil blive prioriteret før øvrige opgaver.
Om dig
Vi forestiller os, du har en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev som, f.eks. elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse, fra tidligere job.
Du har gennemslagskraft som leder og har en anerkendende tilgang til ledelse, således at medarbejdernes uddannelse og kompetencer bruges konstruktivt til at holde et højt fagligt niveau.
Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet samt overholde deadlines.
Du er som person omstillingsparat, udadvendt, proaktiv og har gode samarbejdsevner med respekt for kollegaers forskelligheder.
Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk i såvel skrift som tale.
Du har et godt kendskab til brug af IT og gerne rutineret bruger af SAP systemet.
Det er en forudsætning at du har et gyldigt kørekort til kat. B.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som overværkmester-2 i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
Dit faste tjenestested er Korsør.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Overværkmester-1 Marianne Raahauge 29216215.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6130268