Bliv nattevagt hos Plejecenter Lützensvej og skab trygge rammer for beboerne

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Plejecenter Lützensvej ligger tæt på Storebælt og Korsør by og er hjem for ca. 80 dejlige beboere. Vi søger nu en engageret nattevagt, der kan tiltræde pr. 1. januar 2025.

Vores politikere har besluttet, at halvdelen af plejecentret muligvis skal lukkes i 2027. I den proces er det dog fastlagt, at ingen medarbejdere skal opsiges.

Om jobbet
Som nattevagt vil du arbejde syv nætter i træk i de ulige uger, og i de lige uger vil timerne blive planlagt, så du når en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Der er også mulighed for at arbejde 28 timer om ugen, hvis det passer dig bedre.

Passer det ind i din hverdag at arbejde om natten, kan det være, at vi mangler netop dig! Vi forventer, at du har erfaring med nattearbejde på et plejecenter, og at du er tryg ved at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med dine kollegaer. I nattevagten vil i altid være tre personaler på arbejde, men det er vigtigt, at du kan tage ansvar og handle selvstændigt, når det er nødvendigt.

Du vil selvfølgelig modtage en grundig introduktion og blive en del af vores onboarding-program, hvor du lærer om Slagelse Kommunes opbygning og værdier, så du er godt klædt på til din nye rolle.

Vi tilbyder

  • et sted, hvor du som social- og sundhedshjælper får lov til at bruge dine faglige kompetencer fuldt ud
  • en arbejdsplads, hvor vi delegerer opgaver fra sygeplejersken efter kompetenceprofiler, så alle kan bidrage på bedste vis
  • en innovativ og nytænkende arbejdsplads, hvor vi altid er åbne for dine idéer og initiativer.

Din profil: Vi leder efter en nattevagt, der
  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har erfaring fra ældreområdet og trives med nattevagtsarbejde
  • har gode samarbejdsevner, men også kan arbejde ansvarligt og selvstændigt
  • er engageret i at skabe en tryg, værdig og hjemlig atmosfære for vores beboere.

Hvorfor vælge os?
På Plejecenter Lützensvej får du mulighed for at være en del af et team, der arbejder på at skabe verdens bedste arbejdsplads og et fantastisk sted for vores beboere. Vi tænker utraditionelt og anderledes og lægger stor vægt på medarbejderinddragelse.

Vil du være med til at gøre en forskel? Send din ansøgning, og grib chancen for at blive en del af et stærkt natte-team på Lützensvej.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • plejecenterleder Namona Iversen på telefon 92 43 86 84 eller via mail naive@slagelse.dk
  • koordinator Christina Clausen på telefon 24 89 16 06 eller via mail chrcl@Slagelse.dk.

Ansøgningsfrist
  • 26. november kl. 12.00.
  • Der vil blive holdt ansættelsessamtaler 28. november.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejecenter Lützensvej, Lützensvej, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146361

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet