Bliv radarmekaniker hos Forsvaret og specialiser dig i mekaniske radar-udstyr

dato

Er du klar til nye udfordringer, så har vi brug for en der har lyst til at specialisere sig inden for mekaniske Radar-udstyr i Forsvaret.



Om os

Radarværkstedet i Korsør består af rutinerede medarbejdere som varetager vedligehold, samt modifikation og nybygninger på en stor del af forsvarets maritime materiel. Opgaverne ligger hovedsagligt inden for det maritime og luft.

Radarværkstedet består af hovedværkstedet i Korsør og filialværkstedet i Frederikshavn, som både hver for sig og i samarbejde, får løst opgaver i hele landet.

Vi tilbyder blandt andet:

• God work-life balance
• Gode personale forhold, hvor vi altid forsøger at gøre tingene bedre.
• Mulighed for at påvirke og bidrage til opgaveløsning
• Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Om stillingen

Som radarmekaniker vil du bidrage til vedligeholdelse, reparation og mekanisk fejlfinding på forsvarets materiel.

Du vil få lov at arbejde både i teams og på egen hånd, vi sørger for grundig oplæring.

Der må forventes rejseaktivitet, hvorfor kørekort B er en forudsætning.
Ligeledes er nogle af vores opgaver i højden, hvorfor det kræves at du helbredsmæssigt er godkendt, til at arbejde i højden.

Dine opgaver vil i hovedtræk være:

• Fejlfinding, reparation og vedligehold.
• Koordinering af egne opgaver (i starten vil du være tilknyttet en anden)
• Dokumentere på egne opgaver.
• Deltage i at procedure bliver fulgt til punkt og prik.
• Ad Hoc

Om dig

Vi søger en medarbejder, der sætter en ære i høj faglighed og som er glad for at arbejde sammen med andre mennesker.
Det er vigtigt du er omstillingsparat og kan holde flere bolde i luften. Vores opgaver kan nemlig skifte dagligt.

Vi forestiller os at du er konstabel eller at du har et svendebrev som industritekniker, maskinarbejder, finmekaniker eller tilsvarende uddannelse. Det er et plus hvis du har solidt kendskab til mekaniske og hydrauliske komponenter.

Du har gerne erfaring med at arbejde i master eller antenner, eller ved du kan trives med det, da det er en nødvendighed for at kunne bestride jobbet.

Vi arbejder i SAP, så kendskab hertil er et plus, men ikke nødvendighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Bemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Dietz 72 8210 89.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6160464

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet