Chefcontroller til regnskabsområdet i Søfartsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søfartsstyrelsen søger en dygtig, udadvendt, engageret og driftssikker chefcontroller til styrelsens regnskabssektion i administrationssekretariat.

Administrationssekretariatet varetager opgaver lige fra arbejdet med regnskab, herunder kreditor- og debitor-administration, projektregnskaber, økonomistyring og budgettering, finansloven, indkøb og udbud til intern service samt meget andet. I Administrationssekretariatet er vi pt. 16 medarbejdere, hvoraf 11 er i økonomisektionen og 5 i intern service.

Om jobbet Der er tale om en selvstændig stilling, hvor du vil få stor mulighed for at præge arbejdets indhold og udførelse. Det forventes, at du indtræder i rollen som sektionens faglige ”fyrtårn”, du har lyst og evne til at spare med kollegaer og videreformilde din viden om regnskab. Arbejdsopgaverne spænder bredt og er alsidige og du vil også få mulighed for at udvikle stillingen. Du vil få en stor berøringsflade med kollegaer i enheden og i styrelsens andre enheder.

Et udpluk af de væsentligste arbejdsopgaver vil være:

  • Tilrettelæggelse og koordinering af regnskabssektions opgaver
  • Controlling og drift af regnskabsområdet
  • Sikre, at styrelsens regnskab er retvisende
  • Bidrage til udarbejdelse og vedligehold af instrukser og vejledninger, herunder bl.a. interne retningslinjer
  • AD hoc regnskabsopgaver
  • Bistå forretningen med udvikling af it-løsninger til kunderne
  • Udvikling af styrelsens datawarehouse og BI-løsning
  • Enhedens it-systemansvarlige
  • Kvalitetskoordinator ISO 9001
  • Medvirke til løsning af sekretariatets øvrige opgaver, herunder løsning af sager for resten af huset
  • Kontakt til Statens administration
  • Kontakt til Rigsrevisionen vedr. det finansielle område
  • Indgå i koncernens regnskabschefgruppe
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi eller regnskab som f.eks. cand.merc.aud, erfaring som revisor eller fra lignende stilling i staten. Du er grundig, har gå-på-mod og er en holdspiller, som vil bidrage til godt samarbejde i enheden. Som person arbejder du systematisk, struktureret, serviceorienteret og har en imødekommende tilgang til dine omgivelser. Du vil skulle bistå og hjælpe styrelsens øvrige enheder, eksterne interessenter og samarbejdspartner med komplicerede regnskabs- og budgetproblemstillinger.

Ydermere lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt, er løsningsorienteret og vedholdende
  • trives med en uformel omgangstone
  • kan formidle regnskab for ikke regnskabskyndige - skriftligt såvel som mundtligt
  • er fleksibel og gerne vil hjælpe dine kollegaer, når der er travlt
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring og kendskab til de systemer, der anvendes i staten, herunder Navision Stat, IndFak2, RejsUd2, Excel og Power BI samt at du har kendskab til reglerne for det statslige regnskabsvæsen, herunder statens regnskabsregler.

Om os Søfartsstyrelsen arbejder blandt andet for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Der vil være mulighed for at arbejde på distancen. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver. Læs mere om kontoret og om Søfartsstyrelsen på vores hjemmeside www.sfs.dk.

Om ansættelsen Stillingen er en fast fuldtidsstilling, hvor du refererer til Økonomi- og administrationschefen. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Stillingen er i styrelsens hovedkontor i Korsør.

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte Økonomi- og administrationschef Lasse Brodt Hansen tlf.: +45 72 19 63 17. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på tlf.: +45 91 33 70 61.

Har du lyst til at søge? Så klik på knappen ”Søg stillingen” til højre i annoncen eller søg via vores hjemmeside på www.jobsfs.dk. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 31. januar 2024.

Samtalerne bliver afholdt i uge 6 og 7. Der må forventes anvendt test i processen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Søfartsstyrelsen, Caspar Brands Plads, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971867

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet