El-faglærer i Maskin- og Elektroelementet ved Center for Sømilitær Teknologi i Korsør

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Maskin- og Elektroelementet søger vi en el-faglærer. Vi kan tilbyde dig en overordentlig spændende stilling, hvor din faglige og personlige udvikling er højt prioriteret.

Om os

Center for Sømilitær Teknologi (CST) er et uddannelses- og kompetencecenter under Søværnskommandoen. CST er geografisk placeret på Nyholm i København med en mindre afdeling ved Flådestation Korsør.

Store dele af vores kursus- og træningsproduktion sker ved de to flådestationer og om bord på søværnets skibe.

Vores opgave på CST er at undervise og træne søværnets tekniske personel, med det formål at tilvejebringe den viden, de færdigheder og de kompetencer inden for sømilitær teknologi, som efterspørges på søværnets enheder.

Som arbejdsplads lægger vi vægt på en konstruktiv og behagelig omgangsform, hvor der er plads til meningsudveksling. Det er vigtigt for os, at vi er ét hold. Du kan derfor forvente hjælp og støtte til at finde dig til rette i stillingen.


Om stillingen

Som faglærer er du en af drivkræfterne i udviklingen af Maskin- og Elektroelementet, og du har således i høj grad mulighed for selv at præge din funktion. Vi har store ambitioner for elementet, og arbejdet med udvikling af uddannelser til søværnets sejlende enheder.

Konkret forventer vi, at du som faglærer/sea-rider, efter passende oplæring, er klar til:

• at planlægge, tilrettelægge og gennemføre dine egne undervisningsforløb inden for maskin- og elektroområdet under hensyntagen til dine faglige forudsætninger. Du skal både kunne undervise traditionelt i CST’s lokaler i Korsør, men du skal også være villig til at gennemføre mere spontane læringsforløb ude om bord i forbindelse med øvelser, hvor du deltager som sea-rider
• at evaluere de undervisningsforløb, som du har gennemført
• at deltage i ajourføring og videreudvikling af de uddannelser og den træning, som CST tilbyder søværnets enheder
• at gennemføre undervisningsforløb under sejlads.
• at planlægge, tilrettelægge og gennemføre øvelser i Battle Damage Management (BDM) i land samt Battle Damage Exercise (BDX) til søs i samarbejde med dine kollegaer fra søværnets skoler.

Stillingen medfører rejseaktivitet og ophold til søs som sea-rider. Derfor er det et krav, at forsvarets krav til fysisk træning og sundhed til enhver tid kan honoreres.


Om dig

Du har en erhvervsfaglig uddannelse, inden for det maskin- eller elektrotekniske område, gerne el-faglige, som elektriker eller installatør og har erfaringer med undervisning inden for dette, som du også vil få mulighed for at udvikle og udbygge hos CST. Du har gerne erfaringer med det maritime miljø, og kan bruge din faglige uddannelse i dette miljø.
Da stillingen kræver meget samarbejde med kollegaer både i og uden for CST, har du gode samarbejdsevner, og finder glæde i at udvide dit sociale netværk. Du er videbegærlig og vil gerne formidle din viden til andre.

Det er favorabelt, hvis du har erfaring fra Forsvaret, og dets arbejdsgange. Du er parat til at bære uniform og repræsentere CST som en militær institution i Søværnet, eksempelvis som sea-rider på sejlende enheder, eller som faglære ved civil støtte.



Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2024 eller snarest herefter.

Fast tjenestested er i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Desuden er det et krav, at forsvarets krav til fysisk træning og sundhed til enhver tid kan honoreres.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om Forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Maskin- og Elektroelementet KL Martin Bro på telefon: 40 49 29 86 eller på mail: SC-CST-LDME@mil.dk eller Banjermester SSG Michael C. Jakobsen på telefon 25 61 03 22 eller på mail: SC-CST-BM@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Anette Sveidahl ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 25

Ansøgningsfristen er 27. marts 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen samt et ledelsessekretariat. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet