BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og bidrage til at holde vores materiel i topform? Så er en stilling som elektriker på vores værksted i Slagelse måske noget for dig!
Stillingen er slået op både civilt og militært.
Om os
Vi er ca. 80 erfarne medarbejdere, som alle varetager vedligeholdelse og eftersyn af Forsvarets landbaseret materiel.
Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.
Om stillingen
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af elinstallationer på containere, samt diverse forefaldende opgaver på øvrigt materiel.
I det daglige vil du skulle indgå i et team sammen med en køletekniker, hvor jeres samarbejde skaber grundlag for motiveret og effektiv service af materiellet til gavn for kunderne. Arbejdet i teams er fleksibelt og derfor ikke mere låst, end det kan ændres for at optimere dagligdagen.
Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder.
Om dig
Vi forestiller os, at du har svendebrev som elektriker eller lignende, men du skal være faglært.
Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual. Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.
Da arbejdsopgaverne indebærer, at der er kørsel til andre lokationer, er kørekort til kategori B et krav.
Du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet inden for aftalte deadlines. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er Slagelse.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controllerne og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst, Norvangen , 1., 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033324