BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet sikkerhedsofficer eller har du en stor interesse for området, og kan du se dig selv som den drivende kraft i arbejdet med sikkerhed?
Har du lyst til en alsidig og travl tjeneste med at repræsentere Garnisonskommandanten i det daglige virke på Flådestation Korsør med overvejende administrative og repræsentative opgaver?
Så er du måske vores nye kollega ved garnisonselementet ved Flådestation Korsør.
Om os
Garnisonselementet består af et team på 10 medarbejdere (en leder, to seniorsergenter, fire oversergenter, en konstabel samt to civile medarbejdere).
Vi er et element bestående af højt kompetente og specialiserede medarbejdere, der besidder mangeartede kompetencer til løsning af en bred opgaveportefølje. Vi er meget afhængige af hinanden, og udviser stor gensidig respekt. Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegaer, militære som civile, i et miljø med en uformel omgangstone.
Vi lægger særligt vægt på initiativ, udvikling, professionalisme, trivsel og frihed under ansvar. Der er udpræget mulighed for at planlægge din egen arbejdstid, hvilket gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
En stor del af opgaveløsningen er tværgående og støtte til Chefen for Flådestation Korsør, der tillige er Garnisonskommandant i Korsør (GK KOR). Støtten udmønter sig blandt andet i koordination af opgaver i relation til fælles interesser med øvrige myndigheder og enheder på flådestationen og ikke mindst det omkringliggende lokale samfund fx Slagelse Kommune. Alt dette kræver gode samarbejdsevner, helhedsorientering og netværk.
Om stillingen
Du vil være Flådestation Korsørs Sikkerhedsofficer og er dermed ansvarlig for alle elementer inden for sikkerhedstjenesten ved Flådestation Korsør. Som sikkerhedsofficer er du den nærmeste rådgiver for Chefen for Flådestation Korsør inden for den militære sikkerhedstjeneste, og er dermed en central person inden for risikostyring, risikovurdering, sikkerhedsinstruks og sikringsplan for den militære sikkerhed.
Sikkerhedsofficeren repræsenterer Flådestation Korsør i relevante arbejdsgrupper indenfor militær sikkerhed og er ansvarlig for gennemførelse af koordinerende sikkerhedsudvalgsmøder (KUVMILSIK) med relevante partnere og myndigheder, der er hjemmehørende ved Garnision Korsør og gennemføres kvartalsvis.
Flådestation Korsør vil henover de næste 5-7 år blive udbygget, og der vil simultant være en række igangværende byggeprojekter, hvor den militære sikkerhed vil have høj prioritet. Dette medfører krav om en løsningsorienteret tilgang til den militære sikkerhed, da den skal fungere smidigt i en hverdag, hvor der vil være en del stor trafik af byggematerialer, herunder en del håndværkere på Flådestationen.
Sikkerhedsofficeren forestår enhedens sagsbehandling i relation til militær sikkerhed samt udarbejdelse af planer for det lokale sikkerhedsberedskab, herunder også bevogtningsplaner.
Sikkerhedsofficeren vejleder ledelsen og kollegaer vedr. militær sikkerhed samt assisterer GK KOR i samarbejdet om sikkerhed og beredskab for myndigheder, som er samplaceret ved garnisonen.
Sikkerhedsofficeren udarbejder og vedligeholder Garnisonens sikkerhedsinstruks samt beredskabs- og bevogtningsplaner i samarbejde med relevante samarbejdspartnere ved garnisonen.
Derudover vil Sikkerhedsofficeren også arbejde med koordinering af efteruddannelse og øvelsesaktivitet primært inden for beredskab- og bevogtning, hvor Sikkerhedsofficeren vil skulle planlægge og gennemføre undervisning og øvelsesaktivitet for medarbejdere ved garnisonen.
Sikkerhedsofficeren vil blive en del af et team som arbejder tæt sammen om at løse de mange alsidige opgaver ved garnisonselementet.
Udgangspunktet for den daglige fysiske tjeneste er FLS KOR, men tilrettelæggelsen af din hverdag kan efter aftale indeholde hjemmearbejde.
Du vil få udleveret FAP/FIA til dette formål.
Rejseaktivitet er primært i Danmark, ligesom udsendelse med vores Maritime Støtteelementer eller lignende kan forekomme, hvilket er med til at kombinere ”kontordagene” med praktik i felten. En god balance.
Om dig
Du er seniorsergent, der har et oprigtigt ønske om at arbejde med militær sikkerhed i en årrække. Kendskab til vagt- og bevogtningstjeneste og militær sikkerhed er ønskeligt men ikke et krav. Vi forventer, at du både vil efter- og/eller videreuddanne dig indenfor sikkerhedsområdet, således at dine faglige kompetencer er opdaterede og du dermed viser vejen indenfor fagligheden.
Du er positiv af sind, er proaktiv, struktureret og kan omgås ”høj som lav”. Du optræder myndig og korrekt. Du er hjælpsom og udviser den fornødne diskretion der til tider er krævet i din opgaveløsning. Du har respekt for andres faglige færdigheder og søger naturligt at skabe positive samarbejdsrelationer i rammen af at tænke i helheder.
Du har gode kommunikative evner og er i stand til at kommunikere præcist og tydeligt i både skrift og tale, herunder kan du gennemføre selvstændig sagsbehandling i KESDH.
Du vil opleve, at selv om dagligdagen ved Flådestation Korsør er i faste rammer, kan det til tider være en travl arbejdsplads. I disse perioder forventer vi, at du er fleksibel og villig til at tilpasse din arbejdsrytme og indsats - til de aktuelle opgaver.
Stillingen medfører krav om en række formelle efteruddannelser inden for den militære sikkerhedstjeneste. Det vil være en fordel, hvis du allerede nu har de nødvendige uddannelser, men det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har vilje og energi til at give dig i kast med arbejdet og at tilegne dig eventuelt manglende uddannelser og viden.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Garnisonselementet OK Morten Runberg, telefon 21519299.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 21. juni 2023 og samtaler forventes afholdt uge 26. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183512&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843335