BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i en rolle som opsøgende HR-partner, og er du nysgerrig på at bidrage til indsatsen som søfartsmyndighed i en af verdens førende, grønne søfartsnationer? Har du evne og lyst til at give chefer og direktion en kompetent HR-sparring, og har du samtidig et stærkt administrativt gen? Så er du måske den kollega, vi søger.
Du ansættes som HR-partner i Erhvervsministeriets Koncern HR, som holder til i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Valby, men du vil have din daglige gang i Søfartsstyrelsen i Korsør. I Søfartsstyrelsen vil du indgå i et lille, men stærkt fagligt team på 3 personer. Sammen med direktionssekretariatet understøtter vi styrelsens direktion og den samlede chefgruppe i en organisation kendetegnet ved medarbejdere med forskellige fagligheder og uddannelsesmæssige baggrunde. Sammen arbejder vi for vækst i de maritime erhverv og for at fremme sikkerhed og sundhed på rent hav – både nationalt, internationalt og i tæt samarbejde med erhvervet.
Du bliver en del af et Koncern HR, hvor vi søger viden og sparring på tværs af faglighed og erfaring. Koncern HR består af ca. 45 dedikerede medarbejdere, og vi prioriterer at mødes en gang om ugen i Valby.
Overblik og struktur Det er vigtigt, at du er struktureret, og at du ønsker at engagere dig i en hverdag præget af stor variation. Det er din opgave at planlægge, sikre gennemførelse og følge op på alle HR-opgaver, så vi sikrer, at de kommer i mål til rette tid og med høj kvalitet, og det kræver, at du besidder overblik og arbejder struktureret og præcist. Opgaverne er blandt andet:
- Forfatte skriftlige fremstillinger og præsentationer til direktionen
- Håndtering af ad hoc spørgsmål fra styrelsens medarbejdere og chefer om ferie, barsel, løn og andre HR-relaterede emner.
- Administrative opgaver
- Udarbejde dagsorden og kommenteret dagsorden samt referat til samarbejdsudvalgsmøder
- Ledelsessparring
- Chefrekrutteringer og bistå ved øvrige rekrutteringer
- Ansvarlig for det processuelle omkring opgaver i HR-årshjulet fx.:
- Medarbejdertrivselsundersøgelse og lederevalueringer
- Lønforhandling
- Medarbejderudviklingssamtaler
Nysgerrig på Det Blå Danmark Du har en god forretningsforståelse, og du omsætter HR-tiltag til konkrete handlinger. Du har en proaktiv
tilgang til arbejdsopgaverne og har fokus på, hvordan HR kan bidrage bedst muligt til at nå Søfartsstyrelsens mål. Det er ikke et krav, at du kender til Det Blå Danmark, men vi forventer, at du udstråler en naturlig nysgerrighed og en lyst til at indgå i Søfartsstyrelsen, som du understøtter. Søfartsstyrelsens cirka 280 medarbejdere er fordelt med cirka 180 personer på hovedkontoret i Korsør, og de øvrige medarbejdere er fordelt i resten af landet, i Grønland, og på styrelsens inspektionsskib POUL LØWENØRN.
Om ansættelsen Arbejdsstedet vil primært være i Søfartsstyrelsen i Korsør, men hver onsdag samles vi i Koncern HR i Valby, hvor dagen vil være præget af faglig sparring med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få 13 HR-partner-kolleger, som alle sidder ude i Erhvervsministeriets styrelser.
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.
Vil du vide mere om stillingen eller om løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte teamleder for HR-partnerteamet Liana Petersen på tlf. 9133 7311 eller mail lilape@em.dk.
Ansøgning Du søger stillingen via ”Søg stillingen” til højre for opslaget. Vi skal have modtaget din ansøgning med CV, eksamenspapir og karakterer med stempel og underskrift senest onsdag den 10. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 3. Der kan forventes anvendt test i processen.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Casper Brands Plads, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963739