BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT Danmarks mest højteknologisk og avancerede maritime arbejdsplads. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt og i hele konfliktspektret.
Vi er tre søsterskibe i IVER HUITFELDT klassen alle med fast tjenestested på Flådestation Korsør. Sammen udgør vi søværnets primære kapacitet til at udføre maritimt områdeluftforsvar.
En kapacitet, som er ved at blive udbygget med indfasningen af nye langtrækkende våbensystemer og udbygningen af den nuværende billedopbygningskapaciteter, herunder datalink.
Om os
Fregatten IVER HUITFELDT har et varieret sejladsmønster. Enheden er i øjeblikket på INTOPS som en del af Operation Prosperity Guardian, i Rødehavet og skal efter planen på INTOPS igen i juli-september, som flagskib i SNMG1. 2025 er ikke på plads endnu, men vi forventer IVER kan se frem mod flere spændende opgaver – også internationalt.
Vi stiller op hvor og når, der er brug for det, og derfor forekommer der også ændringer til sejladserne med kort varsel, hvilket vi er indforstået med er et vilkår for vores tjeneste.
Vi lægger derfor vægt på at skabe en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og individuelle hensyn til den enkeltes privatliv, når tjenesten tillader det. Som enhed har vi ledelsesmæssig fokus på den enkeltes udvikling, hvorfor vi sammen vil arbejde med en plan der passer både dine ambitioner og kompetencer, samt IVER´s, Søværnet og Forsvarets behov.
Vi sigter grundlæggende mod at blive i stand til at kæmpe og vinde i scenarier, som andre enheder er nød til at trække sig fra. Kort fortalt handler det om at vi skal kunne levere varen i krig og konflikt.
Om stillingen
Din primære funktion vil være at fungere som vagtchef sammen med enhedens øvrige vagtchefer - en funktion, der på en fregat kræver lige dele taktiske og navigatoriske kompetencer, samt en proaktiv tilgang til løbende at højne sine evner inden for disse.
Derudover vil du få ansvar for taktiske funktioner svarende til dit funktionsniveau. Disse funktioner vil blive klarlagt i forbindelse med jobsamtalen ud fra dit erfaringsniveau og dine kompetencer. Du vil også få mulighed for at byde ind på funktioner, som interesserer dig og som passer ind i dine karriereplaner.
Forventningerne til dig er høje, og stillingens karakter og indhold er i sig selv udviklende i forhold til dine generelle kompetencer som officer.
Vi vil i fællesskab kunne tilbyde dig mulighed for et udviklings- og uddannelsesforløb, hvor vi vil kunne klæde dig på til kommende stillinger, f.eks. som TAO.
Sammen med en positiv og engageret besætning, kan vi garantere, at du som en del af IVER HUITFELDT vil få store oplevelser i en varierende og spændende hverdag. Du vil samtidig kunne gøre dig mange værdifulde erfaringer, som du kan bygge et solidt fagligt fundament på.
Vi tilbyder stor fleksibilitet i planlægningen af din daglige arbejdstid, så længe opgaverne løses hensigtsmæssigt og til tiden.
Stillingen medfører tillige perioder med dagligt arbejde i basehavn – primært op til øvelser o.a. sejladser. Når skibet er i basehavn eller i havn uden for basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage må forventes.
Om dig
Du er uddannet taktisk søofficer og udnævnt premierløjtnant – alternativt løjtnant, med erfaring fra taktisk sejlads og operationer. Du er udtjekket vagtchef med stort overblik og en solid ballast. Det er dog din personlighed, attitude til opgaven og interesse for sikker skibshåndtering og søkrigstaktik, der er afgørende for din succes i stillingen.
Du forstår at prioritere dine opgaver og trives i en alsidig og ofte hektisk hverdag. Som person tager du ansvar, og du kan både arbejde i teams såvel som selvstændigt.
Du skal have gode samarbejdsevner og gode lederegenskaber som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven, og få alle til at gå i samme retning.
Du forstår at uddelegere og holde overblikket, og du evner at lede med empati og effekt. Du formår at indtræde i rollen som myndig og erfaren vagtchef, der eventuelt kan tage ansvar for oplæring af yngre vagtchefer.
En fregat er en stor organisation, hvorfor du skal have helhedssyn og derigennem kunne identificere afledte effekter af dine egne handlinger. Du skal evne at trække på de kompetencer, der er til rådighed ombord, og du stiller dig selv til rådighed med din viden og erfaring inden for relevante områder.
Det er afgørende, at du med dine nærmeste er afklaret med, at stillingen indebærer et dynamisk aktivitetsprogram, der bl.a. omfatter periodevis fravær fra hjemmet og en til tider høj arbejdsbelastning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Fast tjenestested vil være Flådestation Korsør.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos operationsofficeren på IVER HUITFELDT, KL Kennet Pedersen, 2e-iver-opo@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32665247.
Ansøgningsfristen er den 12.05.2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 20.
Stillingen ønskes besat 1. juli 2024 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen..
OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034603