BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Assisterende Sikkerhedsofficer med engagement og godt humør.
Kan du se dig selv i en lille national enhed, hvor hverdagen er fyldt med arbejde og frihed under ansvar? – så er du måske vores nye Assisterende Sikkerhedsofficer!
Om os
National Distribution Authority, Denmark (NDA) er et organisatorisk element i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen (KKP) underlagt Forsyningsafdelingen i Supply Chain Division. Vi er fysisk placeret på Noret i Korsør, som er en del af Flådestation Korsør.
NDA DNK varetager drift, fordeling og regnskab af alt krypto-, TEMPEST- og andet sikkerhedsrelateret materiel ved Forsvaret, civile myndigheder og institutioner. Vores bemanding består pt. af 21 medarbejdere. Vi varetager forvaltning, lager, fordeling, materielregnskab, reparation og test, teknisk service, kodeproduktion, udvikling og analyse, kundeservice samt kontrol og auditering.
Som ansat ved NDA DNK er du omfattet af nogle særlige vilkår, der blandt andet betyder, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS, og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold ved NDA DNK.
NDA DNK er bemandet med militære og civile specialister. Vi holder en uformel omgangstone, hvor alle udviser respekt for hinandens opgaver og hjælper hinanden på tværs af opgaveløsningen.
Om stillingen
Dine opgaver vil tage udgangspunkt i alle sikkerhedsrelaterede opgaver ved NDA DNK sikkerhedsafdeling. Du kan forvente, at arbejde med alle typer sikkerhedsopgaver, hvor der i starten vil blive lagt vægt på arbejdet som primær operatør på alarm- og ADK anlæg. Senere vil du stå for kontakten til vores sikkerhedskollegaer i forsvaret og de civile sikkerhedsleverandører.
Som Assisterende Sikkerhedsofficer tildeles du egne ansvarsområder, og yder støtte til Sikkerhedsofficeren på en lang række felter. Dine opgaver spænder bredt, og du må forvente, at løse både administrative og fysisk krævende opgaver hvor ”hands-on” er et must.
Du vil skulle yde støtte til vores sikkerhedsofficer, herunder:
- Forestå håndværkerbesøg til NDA DNK.
- Opdatering af NDA sikkerhedsdokumentation
- Bidrage med input til enhedens risikostyring
- Kontrol af IT-sikkerheden
- Vejledning i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere.
Om dig
Du er oversergent (M221) eller sergent (M212) med mulighed for udnævnelse.
Ønskeligt, er du allerede uddannet Sikkerhedsofficer og-/ eller IT-sikkerhedsofficer. Alternativt har du gennemgået andre sikkerhedsrelaterede kurser (også gerne IT-sikkerhedsrelaterede kurser).
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forvaltningsarbejde i en kryptoorganisation.
Du skal kunne anvende engelsk i skrift og tale.
Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, serviceminded og er kvalitetsbevidst.
Det er afgørende, at du kan trives i en travl hverdag med mange arbejdsopgaver, at du arbejder selvstændigt og struktureret, og at du tager ansvar for at gennemføre og afslutte dine opgaver.
Som person er du stabil, venlig og imødekommende, og har ordenssans. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af organisationen.
Vi forventer, at du aktivt kan indgå i - samt bidrage til - et inspirerende arbejdsmiljø med høj faglighed, god trivsel, åbenhed og en uformel omgangstone. Det er vigtigt, at du efterlever og håndhæver givne sikkerhedsbestemmelser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Hans-Peder Bladt Hansen på telefon 72 81 61 63 eller Lene Kølle på telefon 72 81 61 65.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 26. juli 2024 og samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse 1. september 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082074