BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
2. Eskadre søger en kok eller slagter med gode faglige kompetencer, professionel stolthed og gode sociale egenskaber.
Vi tilbyder et anderledes kokke-/slagterjob med en udfordrende hverdag til tjeneste ombord i Fregatten PETER WILLEMOES.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som sammen med fregatterne af ABSALON-klassen er Søværnets kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.
I 2023 og 2024 er PETER WILLEMOES på beredskab, hvor vi bl.a. skal kunne løse internationale opgaver. De planlagte aktiviteter omfatter derudover bl.a. øvelsesvirksomhed med øvrige NATO partnere.
På PETER WILLEMOES vil vi gerne være kendt for at have en hverdag sammen, som hviler på professionalisme, involvering og ansvarlighed. Vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, der er afgørende for PETER WILLEMOES’ kampevne. Du bliver derfor en del af en robust og sammentømret kampenhed, hvor sammenhold og personlig udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd.
Vi har i gennemsnit 125 sejldage årligt uden for basehavnen i Korsør, hvor vi har operationer og øvelser
i danske og udenlandske farvande. De bliver typisk fordelt med øvelser på 10-20 dage, patruljering i op
til 6 uger af gangen og i beredskabsperioder med sejlads af to til tre måneders varighed.
Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar inden for de muligheder, som Forsvarets fokus på
tilpasning af opgaver og organisation giver.
Om stillingen
Din primære opgave er i samarbejde med de øvrige kokke og kabyspersonalet at producere måltider til besætningen. Det indebærer dagligt 3 hovedmåltider samt natmad til det vagtgående personel. I havn er der ofte officielle arrangementer som f.eks. middage og receptioner, og her spiller kabyssen en meget vigtig rolle.
Som en del af dit arbejde deltager du i ombordtagningen af de mange tons forsyninger, der skal til for at holde produktionen gående. Herudover deltager du i rengøring af f.eks. kabys, køle- og lagerfaciliteter.
Alle på et krigsskib har altid mere end én funktion. Du vil derfor udover dine primære opgaver i kabyssen også have en post i forbindelse med f.eks. helikopterflyvning, assistere medic som avanceret 1. hjælper.
Derudover indgår du i skibets havariberedskab, hvor du bl.a. hjælper til med at slukke brande og røgdykke.
”Kabyssen” hedder formelt set Forplejningssektionen. Den daglige drift af sektionen sker under ledelse af skibets Proviantbefalingsmand. Forplejningssektionen består af tre kokke, en bager, en slagter, en skyller og fem messegaster, der alle vil være dine primære kolleger.
Når skibet er i basehavn, indstilles produktionen i kabyssen. I stedet tilstræbes en begrænset mængde dagligt arbejde, der primært skal tilsikre, at kravet til hygiejne opretholdes. Hertil kommer enkelte vagtdage.
Har du en baggrund i Søværnet kan du hurtigt tilgå stillingen og møde på skibet. Har du derimod ingen baggrund i Søværnet, skal du igennem en del uddannelse før du møder ca. 4 måneder senere på skibet.
Vi tilbyder et utraditionelt kokkejob, hvor du er lige dele kok, soldat og sømand. Vi kan garantere, at du vil få unikke oplevelser og kammeratskaber for livet.
Det er samtidigt et job med mulighed for personlig udvikling, herunder uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine ønsker. I den forbindelse må der påregnes rejseaktivitet udover sejlende tjeneste.
Daglig tjeneste planlægges af Proviantbefalingsmanden, hvor Forsvarets behov og bl.a. dine behov for fleksibilitet indgår.
Da der årligt skal afholdes en træningsprøve, kan der naturligvis trænes i arbejdstiden.
Om dig
Vi søger en energisk og effektiv medarbejder, som med et åbent sind er klar til at indgå i et ungdommeligt og omskifteligt miljø. Du har faglig stolthed, kan arbejde selvstændigt uden tilsyn, og du er klar til at give en ekstra hånd med, når der i en hektisk hverdag er travlt.
Du skal have lidt eventyr i blodet, og du og din familie skal være afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet.
Kvalifikationer
Krav:
• At du har en uddannelse som kok.
• At du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT.
• At du kan erklæres egnet til internationale operationer.
Helbredskrav:
• Du skal kunne godkendes til Forsvarets helbreds- og tandundersøgelse.
• Du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.
• Grundvaccination.
• Egnet til røgdykning.
Ønskeligt, men ikke et krav:
• At du har gennemført Søværnets basisuddannelse.
• At du er Junior Medic.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversergent Jens peter Beese på telefon 24 82 93 98 eller mail: 2E-WILM-PRB@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. september 2023 og samtaler forventes afholdt uge 38. Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184924&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889064