Flådestation Korsør: Driftsassistent til fregatten PETER WILLEMOES (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Fregatten PETER WILLEMOES søger en sergent til besættelse af stillingen som driftsassistent.


Om os


Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som sammen med ABSALON-klassen er Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

I 2023 er PETER WILLEMOES på beredskab, hvor vi bl.a. skal kunne løse internationale opgaver. De planlagte aktiviteter omfatter derudover bl.a. øvelsesvirksomhed med øvrige NATO partnere.

På PETER WILLEMOES har vi en stærk kultur om bord, og vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, som gør, at PETER WILLEMOES ikke står tilbage for at løse enhver opgave. Du bliver derfor en del af en af robust og sammentømret besætning, hvor sammenhold og udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd i en kampenhed, som aktivt bidrager til at rykke grænserne for, hvad fregatterne og Søværnet kan.


Om stillingen

Teknisk Division består af 8 menige i El-sektionen, 10 menige i Maskinsektionen, 2 sergenter og 4 officerer. Fregatten er en højteknologisk platform, hvor de fleste systemer er elektronisk overvåget. Fremdrivningen i fregatten består af MTU dieselmotorer med Caterpillar som hjælpemaskineri til at producere elektricitet.

Du vil indgå som befalingsmand i teknisk division, hvis opgave består i at reparere og vedligeholde alle mekaniske- og elektriske systemer. Du vil være assistent til sektionsofficererne og primært arbejde sammen med driftsofficeren.

Som driftsassistent er dine ansvarsopgaver at være daglig leder for det menige personel i divisionen, herunder bl.a. at klargøre til dagens arbejder, forberede reparations- og vedligeholdelsesarbejder, sørge for at skibets maskineri er klar til sejlads, at der er søklargjort og rengjort på teknikdivisionens områder.
Du vil også indgå som en del af enhedens brandberedskab som vagtassistent.

Er du ikke sergent- og/eller uddannet maskinist, kan der for den rette kandidat, blive indgået en uddannelsesaftale for de omtalte uddannelser over en periode på forventeligt tre år.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og ønsker. Der må derfor påregnes rejseaktivitet samt tjeneste væk fra hjemme udover sejlende tjeneste.



Om dig

Du er udnævnt sergent og har gennemført grundlæggende sergent uddannelse med tilfredsstillende resultat, eller er optaget på Søværnets Sergentskole. Samtidig er du også uddannet inden for det maskintekniske område og har svendebrev, eller er elektriker med maskinteknisk erfaring.

Vi forventer, at:
Du tidligere har sejlet på Søværnets enheder som maskin- eller el-gast.
Du er åben, og kan med åbent sind indgå i et omskifteligt miljø, i en til tider hektisk hverdag.
Du har mod på at stille dig i søgelyset og gå forrest når det kræves.
Du kan skabe forudsætninger for udvikling af andre, herunder opstille og afvikle øvelser.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt og kan samtidig indgå i et team.
Du kan prioritere og skabe dig et overblik over mange opgaver i et hektisk miljø, samt holde fremdrift i disse.
At du er i stand til, på egen hånd, at omsætte teori til praksis.
Du er omstillingsparat og klar til at tage de udfordringer, der er i Fregattens fremtidige opgaver, nationalt som internationalt.
Du er energisk og har ikke noget imod at yde en ekstra indsats når der er travlt.
Du er robust og kan sige til og fra på de rigtige tidspunkter.
Du har initiativ til selvstændigt at påtage dig opgaver som er til gavn for hele divisionen, og du følger opgaverne til døren.
Du kan anvende PC, herunder Word, Excel og Outlook på brugerniveau.
Du kan sikkerhedsgodkendes til HEMLIGT.

Helbredskrav:
Du kan godkendes til helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Du kan bestå Forsvarets Fysiske Test.
Du findes egnet til røgdykker.




Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Niklas Nejsum på tlf: 22 43 59 57 eller mail: 2E-WILM-VLO@mil.dk .

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail fps-bdy@mil.dk

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. november 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185685&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908562

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet