BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du oversergent med speciale inden for kommunikationsfaget og brænder du for den sømilitære faglighed, så er jobbet som leder af radiostationen på fregatten IVER HUITFELDT afgjort noget for dig.
Om os
Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT Danmarks mest højteknologisk og avancerede maritime arbejdsplads. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt og i hele konfliktspektret.
Vi er tre søsterskibe i IVER HUITFELDT klassen alle med fast tjenestested på Flådestation Korsør. Sammen udgør vi søværnets primære kapacitet til at udføre maritimt områdeluftforsvar.
En kapacitet, som er ved at blive udbygget med indfasningen af nye langtrækkende våbensystemer og udbygningen af den nuværende billedopbygningskapaciteter, herunder datalink.
Fregatten IVER HUITFELDT har et varieret sejladsmønster. Enheden skal gennemføre Danish Operational Sea Training (DOST) ved Flag Officer Sea Training 2. halvår 2023, hvorefter fregatten har opnået den nødvendige træningstilstand til at indgå i NATO RESPONSE FORCE-beredskab, samt gennemført internationale operationer.
Vi stiller op hvor og når, der er brug for det, og derfor forekommer der også ændringer til sejladserne med kort varsel, hvilket vi er indforstået med er et vilkår for vores tjeneste.
Vi lægger derfor vægt på at skabe en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og individuelle hensyn til den enkeltes privatliv, når tjenesten tillader det.
Vi sigter grundlæggende mod at blive i stand til at kæmpe og vinde i scenarier, som andre enheder er nød til at trække sig fra. Kort fortalt handler det om at vi skal kunne levere varen i krig og konflikt.
Om stillingen
Som LERA er leder for en sektion bestående af én sergent og seks menige, og det er dit ansvar at drive og udvikle skibets radiostation – både til søs og i havn.
Du har ansvaret for at gennemføre træningsaktiviteter, kursusplanlægning og selv forestå uddannelse af medarbejderne i sektionen. Endvidere leder du det daglige arbejde, og iværksætter selvstændigt aktiviteter, der støtter op om både divisionens og enhedens mål.
Du kommer til at indgår i et bredt samarbejde med skibets kampinformationssektion, de taktiske officerer og vagtchefer, såvel som skibets våben- og elektronikdivision. Det er dit ansvar i samarbejde med disse aktører at sikre, at udstyr, procedurer og mandskab understøtter enhedens opgaveløsning. Du skal i den forbindelse forvente en del arbejde med at planlægge og tilrettelægge øvelser og operationer.
Under sejlads indgår du i to-tørn med sektionens kommunikationsassistent (KUA) som vagthavende kommunikationsbefalingsmand. I basehavn og udenlandsk havn indgår du i tørnen som vagtassistent (VA).
Som sektionsleder arbejder du direkte sammen med skibets taktiske officerer og refererer i sidste ende til skibets operationsofficer (OPO).
Jobbet som LERA giver mulighed for at blive en vigtig del af en af de bedst trænede enheder i søværnet i en eskadre, der har høje ambitioner i forhold til, hvad det vil sige at være en kampklar enhed.
IVER HUITFELDT har basehavn i Korsør.
Om dig
Du har gennemført relevante kurser i søværnet eller tilsvarende i udlandet i forhold til virket som både LERA og kryptokustode. Din tidligere tjeneste har givet dig væsentlig erfaring med taktisk sejlads og operationer, såvel som kommunikationsfaget generelt. Tidligere tjeneste som KUA eller LERA, samt erfaring med Danish Safety And Readines Check og internationale operationer, er en fordel men ikke et krav.
Du skal frem for alt besidde gode planlægnings- og ledelsesevner, samt kunne strukturere og udvikle opgaveløsningen i sektionen. Det forventes endvidere, at du besidder gode samarbejdsevner, overblik og fleksibilitet. Du vil aktivt skulle bruge disse egenskaber til at udvikle og forbedre arbejdsgangene i KU-sektionen.
Det forventes du er oversergent eller alternativt erfaren sergent som er klar til udnævnelse jævnfør Søværnskommandoens supplerende bemandingsvejledning.
Da du vil være beholdningsansvarlig for sektionens materiel, forventes det, at du har gennemført kurset ”DeMars Myndighedsbeholdning”. Er dette imidlertid ikke tilfældet skal du være indstillet på at gennemgå kurset hurtigst muligt efter tiltrædelse.
Det er et krav for ansættelse at du kan sikkerhedsgodkendes til ”yderst hemmeligt/NATO COSMIC TOP SECRET”, samt at du kan opretholde denne under hele din ansættelse.
Derudover forventes det:
• At du har den faglige overhøjde, der gør, at du kan virke som rådgiver for OPO/TAO
• At du kan virke som mentor for medarbejderne i KU-sektionen
• At du kan vejlede og undervise på et højt fagligt niveau
• At du kan få det bedste frem i folk, herunder tage de individuelle forskelle i betragtning, således at alle udfylder netop det rigtige job
• At du kan arbejde i højt tempo og samtidig bevare det kølige overblik
• At du har masser af gåpåmod
• Du er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet – til tider med kort varsel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte operationsofficeren på fregatten IVER HUITFELDT, KL Kennet Pedersen, på 2e-iver-opo@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 24. september 2023 og samtaler forventes afholdt ultimo september. Stillingen er til besættelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185630&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907352