BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren og ambitiøs teknisk officer, der brænder for det operative miljø og ønsker at arbejde med styring og udvikling af forsvarets mest højteknologiske maritime enheder?
Ønsker du at være med til at sætte retningen og skabe en DNA for en besætning med tradition for gode resultater? Kan du motivere og skabe et hold af medarbejder, der går i samme retning? Er du en alsidig leder, der forstår feltet mellem empati, diplomati og føring? Så kan du blive våben- og elektronikofficer på fregatten PETER WILLEMOES.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer.
PETER WILLEMOES og besætningen har gennem de seneste halvandet år skiftet ud på en række større personelposter om bord, og ser samtidigt frem til et år på nationalt beredskab, hvor der er plads til personlig udvikling i stillingen, og hvor kernen af besætningen skal bygges sammen omkring det fælles mål. Frem mod 2026 skal enheden gennemføre hovedeftersyn og påbegynde forberedelserne mod næste beredskabsperiode gennem det intensive træningsprogram (DANSARC).
Om bord i PETER WILLEMOES findes en stærk fælleskabskultur, og mange i besætningen har været om bord længe og har derigennem et dybt kendskab til skibet og en faglig stolthed. Du får mulighed for som divisionsofficer at nyttiggøre det potentiale, så kompetencerne om bord udvikler sig i takt med ambitionsniveaet for enheden.
Vi stiller op for hinanden, når der er brug for det. Vi passer på hinanden, og vi siger fra, når det er nødvendigt. Trivsel og korpsånd er afgørende for vores arbejdsglæde, og arbejdsglæden sikrer resultaterne.
Om stillingen
Som våben- og elektronikofficer bliver du en del af skibsledelsen og er divisionsofficer for våben- og elektronikdivisionen, der består af to sektioner med primært fagudlærte medarbejdere. De to sektioner omfatter både officerer, sergenter og konstabler og tæller i alt 23 medarbejdere, beskæftiget med våbentekniske forhold samt forhold vedrørende elektronik-, sensor-, data-, netværks- og kommunikation. Endeligt har våben- og elektronikofficeren det sikkerhedsorganisatoriske ansvar for IT-sikkerheden ombord.
Våben- og elektronikofficeren er den primære ansvarlige for, at PETER WILLEMOES fremstår kampklar i alle faser af den operative opgaveløsning, hvor du bliver den vigtigste sparringspartner og teknisk rådgiver for chefen i rollen som Command Advisor. Fregattens kampevne afhænger af, at der er et samspil mellem it, sensor- og våbensystemer samt personelbetjening af systemerne og de indarbejdede drifts – og træningsprocedurer. Det bliver din opgave at sikre dette samspil.
Som våben- og elektronikofficer skal du derfor kunne holde mange bolde i luften og være fremsynet og udviklingsorienteret. Du er derfor altid velforberedt, men samtidig omstillingsparat og klar til at iværksætte alternative planer eller løsninger. Det er vigtigt, at du ikke er fastlåst i dine egne ideer, men forstår at anvende dine medarbejdere i forbindelse med dine beslutninger og dispositioner. Du bliver derfor en bærende del af skibets beslutningskraft med fokus på opgaven, organisation og ordentlighed.
Som en del af skibsledelsen bliver du pålagt en række administrative opgaver, og du har et personaleansvar over for våben- og elektronikdivisionen. Det er afgørende, at du udviser synlig og anerkendende ledelse med stor fokus på samarbejde, uddelegering og effektivitet i din division. Det forventes endvidere, at du inddrager dine kollegaer i skibsledelsen, samt at du leder og styrer gennem dine underlagte ledere.
Fregatten PETER WILLEMOES kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine ambitioner.
Om dig
Du er teknisk officer fra Søværnet, og du har enten gennemført videreuddannelsestrin I for militære ledere (VUT I/L) eller lignende kvalifikation. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, som kan realkompetenceudnævnes og indgå uddannelsesaftale ved tiltrædelse af stillingen. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra enten ABSL/IVER-kl.
Du har gode samarbejdsevner og solide lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og få alle til at gå i samme retning. Ikke kun i divisionen, men også på tværs i enheden. Det forventes, at du kan holde opgave, organisation og ordentlighed i fokus og heraf bidrage til et højt fagligt og helhedsorienteret niveau.
Du skal besidde udviklingspotentiale og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer, hvor rettidig planlægning og koordination skal være et kontinuerligt fokus. Du skal derfor have gennemslagskraft, ressourcebevidsthed og helhedsorientering, som du aktivt bruger til at udstikke rammer, motivere og skabe forståelse for opgaven. Kort sagt, du skal få dine medarbejdere til at trække i samme retning med fokus på sikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen.
Du skal kunne beherske dynamikken imellem den tekniske styring og den operative effekt. Forståelsen af den tekniske og taktiske sammenhængskraft er derfor essentiel for, hvordan du prioriterer de operative konsekvenser som følge af teknisk drift og vedligehold. Du skal konkret kunne minimere den operative konsekvens ved at anbefale alternative løsningsforslag og kapabilitetsorienterede handlemuligheder.
Du skal besidde udviklingspotentiale og vedholdenhed, ligesom du skal kunne arbejde i højt tempo og samtidig bevare overblikket. Du er stabil og ønsker en længere periode på PETER WILLEMOES, og du er klar til at påtage dig en substantiel rolle i fregattens videre udvikling. Et ledelsesperspektiv som samtidig kræver et stort fokus på bevarelse af tilknytning til enheden, rekruttering og kompetenceudvikling.
Det er afgørende, at du med dine nærmeste er afklaret med, at stillingen indebærer et dynamisk aktivitetsprogram, som bl.a. omfatter periodevis fravær fra hjemmet og til tider en høj arbejdslastning.
Derudover forventer vi:
- at du gennem tidligere tjeneste har erfaring inden for våben- og elektronikområdet
- at du har kendskab med SAP, IETDS, IT-sikkerhed, Remedy og KESDH.
Det er ønskeligt:
- at du har erfaring fra DANSARC
- at du har VES1/VES2 eller VEO-retning
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Kenneth Buur Jensen, 2E-WILM-CH, tlf.: 30169430.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2023 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2023 og vi forventer at holde samtaler i uge 41
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested Flådestation Korsør Fregatten PETER WILLEMOES
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185667&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908058