Helhedsorienteret, selvstændig og moderne leder søges til Vedligeholdelsesområde Øst HR- og personaleadministrative element.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for HR og personeladministration, og trives du i en hverdag, hvor opgaverne kan ændres med kort varsel? Har du stærke relationelle kompetencer, og formår du at skabe effektiv opgaveløsning af høj kvalitet?
Så er stillingen som elementleder i Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab lige noget for dig.

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en relativ ny niveau II myndighed i Forsvaret, som består af Forsvarets Hovedværksteder, 3. Vedligeholdelsesbataljon fra Hærens Trænregiment, Reparations- og vedligeholdelsesafdelingerne fra Søværnets OPLOG’er, det tekniske personel fra Flyvevåbnets Helikopter Wing og dele af det jordbaserede tekniske personel fra Air Transport Wing, i alt ca. 1600 medarbejdere.
Ud over at reparere og vedligeholde forsvarets materiel støtter vi Forsvarets styrkeproduktion, indsættelser og beredskaber med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til og indgår i forsvarets operative enheder.

”Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab” er et administrativt fællesskab med ansvaret for at understøtte Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes personaleadministration.
Vedligeholdelsestjenestens Administrative Fællesskab (VAF) består af en central administrationssektion og seks decentrale elementer, der i rammen af et virtuelt fællesskab har til opgave at varetage den daglige personeladministration indeholdende blandt andet tids- og rejseregistrering samt – afregning, støtte til rekrutterings- og udvælgelsesprocesser, bemanding, kursusbooking og generelle HR opgaver samt stedlig støtte for myndighedens områdechefer.

VAF består af ca. 35 medarbejdere med bred erfaring fra både den civile og militære del af vedligeholdelsestjenesten. Hvert decentralt element består af en elementleder, to til fire administrative medarbejdere og en kontorelev og refererer til den centrale administration i Brabrand.

Vi prioriterer en professionel og initiativrig tilgang til vores arbejde, og vi sætter en ære i at levere service af høj kvalitet til såvel medarbejdere som chefer.

Arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden i mål.

Om stillingen

Som elementleder ved VAF Øst bliver du ansvarlig for at understøtte både den lokale personeladministration og det administrative fællesskab.

Du bliver elementleder for tre erfarne administrative medarbejdere samt en kontorelev. Du bliver desuden nærmeste administrative sparringspartner for den lokale områdechef.
I forlængelse heraf bliver du en integreret del af den lokale ledelse ved Vedligeholdelsesområde Øst, hvor du ud over dine ledelsesmæssige opgaver i relation til dit personale, skal rådgive, vejlede og støtte områdechefen efter behov.

Stillingen kræver endvidere et tæt samarbejde med de øvrige elementledere i VAF om opgaveløsning i det virtuelle opgavefællesskab.

Din funktion refererer direkte til sektionschefen i det administrative fællesskab i Brabrand, og du vil være ansvarlig for at implementere centralt udstukne retningslinjer i dit lokale ansvarsområde, herunder også selvstændigt videreudvikle elementet i en moderne retning.
Overordnet er det dit ansvar, at elementet løser dets to overordnede kerneopgaver, som er generel personeladministration og lokal stedlig brugerkontakt.
Førstnævnte opgave består af alt fra tids- og rejseregistrering samt -afregning til generelle HR opgaver. Den anden opgave indebærer stedlig brugerkontakt og ad hoc støtte til områdechefen samt rådgivning og vejledning af værkstedsledere og medarbejdere i dit elements ansvarsområde.

Dit faste tjenestested er Korsør.

Om dig

Du er kontoruddannet og har gennemført akademiuddannelse i ledelse eller anden ækvivalerende uddannelse. Du har en solid erfaring med ledelse og administration fra ansvar IV eller myndighedsniveau III.

Du har en udpræget evne til at arbejde selvstændigt og træffe lokale beslutninger under hensyntagen til de centralt besluttede principper og retningslinjer. Dette er vigtigt, fordi dit element er decentralt placeret i forhold til din nærmeste chef. Derfor er det også essentielt, at du evner at navigere i krydsfeltet mellem centrale beslutninger og lokale ønsker og behov.

Du har en professionel indstilling til dit arbejde med lyst til kontinuerlig personlig og faglig udvikling. Du har en udpræget relationel ledelsesstil og formår at tilpasse din ageren afhængig af situationen, hvor du som rollemodel, formår at skabe gode resultater gennem dine medarbejdere.

Du har et udpræget helhedssyn, arbejder systematisk og er i stand til at have flere bolde i luften samtidigt. Din kommunikation er entydig og letforståelig, både i forhold til ledelsen såvel som øvrige medarbejdere.

Du er servicemindet og omstillingsparat. Desuden forventes det, at du besidder særligt stærke relationelle evner, da du vil indgå i arbejdsrelationer på tværs af geografi og niveauer.

Slutteligt trives du i en foranderlig hverdag, hvor opgaverne kan ændres med kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, sats 3, Provins.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Martin Sønderby på tlf. 7282 1022 / mobil: 2870 2736.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2023. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst, Norvangen 23, 1., 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183690&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848239

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet