BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af internationalt samarbejde og har du en dyb interesse for taktiske og operative logistiske løsninger? Kan du styre en udvikling uden at miste overblikket, kommunikere med alle niveauer og du trives i et kryds mellem mange interessenter? Vil du være med til at gøre en forskel og sikre støtten til vores sejlende enheder?
Passer ovenstående på dig, så er du måske vores nye kollega.
Om os
Som en del af 3. Eskadre er Flådestation Korsørs kerneopgaver at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, samt operativ drift af flådestationen. Vores evne til at yde service er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Vi er altid klar til at støtte Søværnet og Forsvaret; døgnet rundt, året rundt og overalt i verden, hvilket betyder, at vores opgaveportefølje er varieret og til tider omfattende.
Flådestation Korsør består af en ledelse, to sektioner, hhv. Operativ Støttesektion og Basesektion og et Garnisonselement samt Søværnets Tamburkorps.
Vi lægger særligt vægt på initiativ, udvikling, professionalisme, trivsel og frihed under ansvar. Der er udpræget mulighed for at planlægge din egen arbejdstid, hvilket gør det lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
En stor del af opgaveløsningen er tværgående med bidrag fra flere i et kryds mellem flådestationerne, skibene, andre myndigheder på flådestationen, Søværnskommandoen, og Operationsstaben, hvilket kræver gode samarbejdsevner, helhedsorientering og networking.
Om stillingen
Som sagsbehandler i planlægningselementet er din primære opgave udvikling af flådestationens Beredskabsplan, hvilket forudsætter arbejdskendskab til National Forsvarsplan. Du indgår desuden i elementets mangeartet opgaveportefølje, som i hovedtræk indeholder øvelsesplanlægning og – indsættelse, planlægning og indsættelse af Maritime Støtteelementer og Nationale Støtteelementer, anvendelsen af reserveofficerer, udenlandske flådebesøg med kontakt til udenlandske ambassader samt stabsofficersarbejde, hvor du bl.a. vil skulle bidrage til flådestationens handlingsprogram. Udover dig er en leder for elementet, samt en særdeles erfaren CSG og 2 ubesatte OS stillinger.
Derudover indgår du i Flådestations Korsørs roste af vagthavende officerer (på tilkald), som udenfor daglig tjeneste sørger for, at Søværnets enheder holdes klar til indsættelse og opgaveløsning.
Stillingen er ofte udfordrende, da der skal løses opgaver med kort varsel og med mange interessenter, såvel interne som eksterne.
Stillingen arbejder tæt sammen med tilsvarende funktion ved Flådestation Frederikshavn, og deltager i nationale og internationale arbejdsgrupper om maritim logistisk planlægning.
Stillingen er ledig, og ønskes besat hurtigst muligt.
”Vi tilbyder”
Vi tilbyder dig nogle unikke muligheder i forhold til resten af Søværnet og Forsvaret, hvor du kan gøre din profil skarp og udvikle dig; samtidig med ”work-life” balancen er i ligevægt.
Rejseaktivitet primært i Danmark, ligesom udsendelse med vores Maritime Støtteelementer eller lignende kan forekomme; hvilket er med til at kombinere ”kontordagene” med praktik i felten. En god balance!
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Vi søger bredt, da den rigtige profil er vigtig for os. Du har fx en baggrund som seniorsergent i Søværnet med (længere) sejladserfaring( gerne som FSB) eller premierløjtnant med (længere) sejlads erfaring eller som kaptajnløjtnant. Mulighed for ”late entry” kan evt. også være en mulighed, såfremt alle parametre er opfyldt.
Der er en klar fordel, hvis du har erfaring fra en af Søværnets større enheder, evt. som logistikofficer
Du trives med at have mange bolde i luften, er proaktiv i din ageren samt brænder for internationalt samarbejde. Du ses samtidigt at være rådgiver på det logistiske område for dine nærmeste foresatte.
Som person er du udadvendt, initiativrig, struktureret, selvstændig, skrivestærk og har gode samarbejdsevner. Du er engageret, tager fat inden noget falder ned mellem to stole, og er ikke for fin til selv at smøge ærmerne op. Du kan begå dig på flere niveauer og fremgår altid som det gode eksempel.
Stillingen stiller store krav til selvstændighed og ansvarlighed, men der vil i stillingen, for den rette kandidat, samtidigt være mulighed for at gennemføre MMS eller tilsvarende.
’
Synes du, at denne stilling er spændende, kan du muligvis også se dig selv i stillingen som Leder af Single Point of Contact.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OK Søren Fage Sørensen 3E-KOR-CHOSS på tlf. 40 46 46 70.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.
32 66 55 16.
Ansøgningsfristen er søndag den 4. december 2023. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. januar2024.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Fast tjenestested vil være Korsør.
Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er Søværnets nye eskadre, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Kystredningstjenesten, Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet, og flådestationerne.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940785