BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at blive udfordret? Har du dine KU faglige kvalifikationer i orden. Så er du måske vores nye KUA
Om os
Fregatten NIELS JUEL tilhører 2. eskadre, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til ”full scale war”.
Fregatten har lige fuldført sit trænings år, og er klar til at blive indsat i missions områder.
Du bliver derfor en del af en af søværnets bedste kampenheder, hvor der er stor fokus på de militære kernekompetencer. Du bliver del af et team, som arbejder målrettet mod at være ”best in class”. Der er en stærk og positiv ”fregat”-kultur ombord med rod i Søværnets traditioner og en høj faglig stolthed.
NIELS JUEL har basehavn i Korsør og tjenestested i Slagelse.
Om stillingen
Som KUA på en stor kampenhed i 2. eskadre er du en absolut nøglefigur. Du har de ledelsesmæssige evner, der gør, at du i samarbejde med Leder af radiostationen (LERA) og gennem dit underlagte personel, kan assistere LERA i at drifte og udvikle sektionen og dens medarbejdere.
Du vil skulle assistere ved gennemførsel af træningsaktiviteter, kursusplanlægning og medvirke ved uddannelse af medarbejderne i KU-sektionen.
Du refererer direkte til LERA, og er dennes sparringspartner i forhold til den daglige ledelse af KU sektionen.
Under sejlads indgår du i to-tørn med LERA som vagthavende kommunikationsbefalingsmand.
Jobbet giver mulighed for at blive en vigtig del af en af de bedst trænede enheder i Søværnet, i en eskadre der har høje ambitioner i forhold til, hvad det vil sige at være en kampklar enhed.
For NIJU vil fokus i det kommende år være på gennemførelse af SNMG 1, herunder at fastholde og udvikle enhedens operative niveau for udøvelse af kamp og havaribekæmpelse.
Om dig
Du har gennemført relevante kurser i Søværnet eller tilsvarende i udlandet. Din tidligere tjeneste har givet dig væsentlig erfaring med taktisk sejlads og operationer. Tidligere tjeneste som KUA eller KU gast i fregatter, samt erfaring med FOST er en fordel.
Du skal frem for alt besidde gode samarbejdsevner, kunne balancere nytænkning og fordybelse, samt være i besiddelse af et godt ledelsespotentiale. Det forventes endvidere at du besidder overblik, fleksibilitet og har en ’can do’ mentalitet. Du vil aktivt skulle bruge disse egenskaber til at støtte LERA i at udvikle og forbedre arbejdsgange i KU sektionen.
Vi forventer:
• At du har faglig overhøjde
• At du kan virke som foregangsbillede for gasterne i KU sektionen
• At du kan vejlede og undervise personellet på et højt fagligt niveau.
• At du kan få det bedste frem i folk, herunder tage de individuelle forskelle i betragtning, således at alle udfylder netop det rigtige job.
• At du er omstillingsparat og klar til at påtage dig de udfordringer, der ligger i Niels Juels fremtidige opgaver; nationale såvel som internationale.
• Du skal kunne arbejde i højt tempo og samtidig bevare det kølige overblik.
• At du er fleksibel og omstillingsparat, samt har masser af gåpåmod. Besidder du disse evner, vil du passe godt ind i organisationen.
• At du har gennemgået grundlæggende sergentuddannelse (GSU). Såfremt du ikke har uddannelsen, skal du være motiveret for at gennemgå denne, samt indgå en uddannelseskontrakt, der bibringer dig de kvalifikationer, som stillingen kræver
Du er stabil og ønsker en længere tjenesteperiode på NIELS JUEL som KUA. Vi forventer, at du er klar til at påtage dig en vigtig rolle i udviklingen af fregatterne og varetagelsen af NRF rollen i 2023.
Du er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet – til tider med kort varsel.
Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af kommunikationssektionen på Niels Juel (LERA) oversergent Brian Petersen på mail: 2e-niju-lera@mil.dk eller telefon 30169440 (spørg efter LERA).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 17. juli 2023 og samtaler forventes afholdt uge 30. Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183536&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844138