BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af spændende opgaver i en travl hverdag i en alsidig virksomhed? Brænder du for kvalitetsledelse og har du styr på ISO 9001:2015? Så er det måske dig vi søger som Kvalitetskoordinator ved Vedligeholdelsesområde Korsør
Om os
Vedligeholdelsesområde Korsør er en del af Vedligeholdelsesafdeling MARITIM, som også består af Vedligeholdelsesområde Frederikshavn og Planlægningssektionen i Brabrand. Samlet set er vi en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT), som er en niveau 2 myndighed i forsvaret med ca. 1700 medarbejdere. Vedligeholdelsesområde Korsør har ca. 180 medarbejdere, hvor af der er ca. 30 medarbejdere på vores tre filialværksteder i Frederikshavn.
Vedligeholdelsesområde Korsør varetager primært spændende opgaver inden for maritim vedligeholdelse og reparationer af Søværnets enheder inden for stort set alle fagområder. Faktuelt har vi 4 værksteder opdelt i specialer inden for våben- og elektronik samt skrog og platformsrelaterede opgaver. Derudover gennemfører vi også specialiserede fremstillings- og vedligeholdelsesopgaver for Hæren og Flyvevåbenet.
Som arbejdsplads har vi fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø og arbejder målrettet med fokus på gode relationer internt og eksternt. Dette sker med baggrund i Fælles Mål, Fælles Viden og Gensidig Respekt. Det kræver nysgerrighed og indsigt på tværs; accept af hinandens vilkår og kendskab til sig selv.
Som ansat hos os får du rig mulighed for udvikling og indflydelse på dit daglige virke i en spændende hverdag, hvor nye opgaver opstår og eksisterende vil blive udvidet. Dine arbejdsforhold er baseret på et tillidsforhold mellem dig og vedligeholdelsesområdets ledelse, hvor rammerne generelt er frie med mulighed for aftaler i en gensidig dialog. Enkelte hjemmearbejdsdage kan aftales, men generelt er det forventningen, at du møder ind på arbejdspladsen, da stillingens indhold kræver tilstedeværelse.
Om stillingen
Som kvalitetskoordinator vil du, med direkte reference til Chefen for Vedligeholdelsesområde Korsør, få til opgave at sørge for alle værkstederne i Vedligeholdelsesområde Korsør kan bibeholde ISO certificeringen på kvalitetsområdet.
Pt. er vi certificeret til ISO 9001:2015 inden for kvalitetsledelse og ISO 45001 inden for arbejdsmiljøledelse.
Jobbet indeholder selvstændig sagsbehandling med gode muligheder for sparring med de øvrige Kvalitetskoordinatorer i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Du vil blive en del af et auditeringsteam, som har til opgave at udføre den interne auditering på værkstederne ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste samt opfølgning på eksterne auditeringer. Derfor må der påregnes indlands rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.
Sagsbehandling på sektionens andre sagsområder, såsom miljø, arbejdsmiljø, informationssikkerhed mm. vil kunne forekomme.
Du vil komme til at udføre jobbet i tæt relation med vedligeholdelsesområdets ledelsesteam og medarbejdere på værkstedet. Der er ved vedligeholdelsesområdet også ansat en arbejdsmiljørådgiver, som du vil komme til indgå i team med.
Du vil skulle deltage i uddannelser og forums inden for området.
Om dig
Der er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund med svendebrev, suppleret med en relevant efteruddannelse på niveau 5, men ikke et krav. Det er en fordel, hvis du er uddannet ”Lead Auditor” på ISO 9001, men ikke et krav.
Som person er du engageret, fleksibel og har masser af ”drive”. Du tror på, at relationer og samarbejder skaber de bedste løsninger.
Du formår at bevare overblikket og trives med varierende arbejdsopgaver, hvor fornyelse og kvalitet er i centrum.
Du er struktureret med sans for detaljens betydning, besidder stærke kommunikative evner og formulerer dig tydeligt og præcist, både mundtligt og skriftligt.
Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er imødekommende.
Det er et krav, at du har et gyldigt kørekort til kat. B.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Vedligeholdelsesområde Korsør, orlogskaptajn Mads Seidler, på telefon 7282 2501.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 19. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980773