BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde på et tjenestested, som er i konstant udvikling samt være en del af et team, der forsyner danske - primært maritime - enheder både nationalt og internationalt? Så er stillingen som lager- og logistikoperatør ved Forsyningscenter Korsør sikkert noget for dig.
Om os
Forsyningscentret i Korsør er en del af Supply Chain Division. Vi leverer alle slags forsyninger til primært Søværnets enheder indsat både nationalt og internationalt. Det nationale (lokale) og det internationale fokus medfører, at der hos os er mange spændende - ofte forskelligartede – logistiske opgaver.
Vi er 9 medarbejdere - både militære og civile. Vi tilstræber at udføre vores opgaver på et højt fagligt niveau samt yde en god og stabil service til vores brugere både i nærområdet og uden for landets grænser.
Om stillingen
Som vores nye medarbejder skal du være klar til, at indgå i samarbejde med både ledere og kolleger ved forsyningscentret. Vi er tilsammen ansvarlige for, at udføre de mange og varierende logistiske opgaver blandt andet: varemodtagelse, ind- og udlevering af materialer, optælling af lager, pluk, pakning og klargøring til forsendelse, registrering samt modtage returgods.
Du kan forvente en alsidig stilling, hvor samarbejde på tværs og jobrotation er en naturlig del af den interne ressourceanvendelse. Du vil, på sigt, skulle indgå i forsyningscentrets vagtturnus med tilkaldevagter.
Om dig
Vi ser gerne at du har en erhvervsfaglig uddannelse som logistikassistent eller lager- og logistikoperatør.
Du er en erfaren bruger af IT, og har gerne kendskab til SAP/R3. Det er en forudsætning, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort u/3500 kg (B), samt certifikat til gaffeltruck.
Som person er du udadvendt, professionel og i besiddelse af et stort servicegen. Du går op i din egen performance og du sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden.
Du er kendt for at bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre, du har et højt fagligt niveau, og du kan tilpasse dig en til tider foranderlig hverdag. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og parat til at indgå i forskellige opgaveløsninger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Eller efter gældende relevante overenskomst.
Afhængig af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte materielmester Steen Outzen, Forsyningscenter Korsør på telefon 2498 3540.
Spørgsmål vedr. løn og ansættelsesvilkår kan rettes til Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. januar 2024 eller snarest derefter.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). FMI er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI er en del af Forsvaret, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarets Materieltjeneste på: www.forsvaret.dk/FMI
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944012