Torsdag d. 24. april kl. 17 optræder Ingemann-trioen i Skt. Povls kirke i Korsør med digteren B.S. Ingemanns vidunderlige sange. Undervejs fortæller de om hans fantastiske liv og samtid. Romantikken er en af Danmarkshistoriens mest dramatiske perioder og Ingemann og romantikken har stor betydning, for det land og de mennsker vi er i dag. Det er den lille historie i den store historie.
Ingemann-trioen er inspirerede af Ingemanns natursyn og hans åbenhed overfor andre menneskers måde at tænke og leve på. Men først og fremmest er inspirationen hans vidunderlige og folkekære sange. De spilles i egne fortolkninger med inspiration fra visetradition, lyrisk jazz og latin.
Ingemann-trioens medlemmer vil være bekendte for mange lokale:
- Jakob Kiørboe: Fortælling og sang
- Johannes Madsen: Klaver
- Torben Heegaard: Fløjter og saxofoner
Publikum skrev: "Det var en helt fantastisk dejlig oplevelse. Vi lyttede til facinerende fortællinger om Ingemann og nye vidunderlige fortolkninger af de velkendte klassikere. Det var en helt igennem gribende aften. Vi fik helt ny indsigt i denne sangskat, som er en så indgroet del af vores kulturskat. Og så spiller Johannes, Torben og Jakob fantastisk. Jeg kan virkelig anbefale at opsøge deres koncerter."