Maskinkonstabel til Patruljefartøjet NYMFEN, 2. besætning.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en kompetent og professionel maskingast med godt humør og gode samarbejdsevner – så tilbyder vi et spændende og varieret job i en operativ enhed, hvor planfastholdelse og trivsel er i højsædet.

Hører du under følgende kategorier skal du ikke søge på dette opslag, men på det åbne opslag der findes på Job i forsvaret https://:karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/marinekonstabel

• Civile uden forudgående militær uddannelse.
• Civile med forudgående militær uddannelse (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt Beredskabsstyrelsen).
• Personel fra Hæren; stampersonel og værnepligtige.
• Personel fra Flyvevåbnet; stampersonel og værnepligtige.
• Personel fra Beredskabsstyrelse; stampersonel og værnepligtige.

Skriv meget gerne i din ansøgning at du søger specifikt på denne her stilling.


Om os

Søværnets patruljefartøjer af DIANA-klassen indgår i Danmarks nationale maritime beredskab. 24/7/365 er tre enheder indsat som Maritime Indsatsenheder, der løser en bred vifte af opgaver inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, søredning, forureningsbekæmpelse, assistance til Politi og SKAT.
Patruljefartøjerne har en besætning på 12 mand, heraf 4 befalingsmænd og 8 menige.


Om stillingen

Patruljefartøjet NYMFEN, 2. besætning søger en erfaren og professionel maskinkonstabel med høj faglighed med lyst og vilje til at indgå i et lille men professionelt team.

Du vil indgå i skibets tekniksektion, der består af 3 konstabler og 1 seniorsergent.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af betjening af skibets maskineri, maskinovervågningsanlæg, vedligeholdelse og fejlfinding af det tekniske udstyr, samt vagt på broen under sejlads. Du indgår desuden i skibets havariorganisation ligesom der vil være arbejde på dækket i forbindelse med skibets forskellige ruller.
Ved vagt i basehavn bestrider du jobbet som maskinvagt for enhederne under Skibsgruppevagten, dvs. DIANA-Kl og HOLM-Kl

Vi tilbyder et alsidigt job i en lille enhed med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen. Tjenesten er stabil og planlagt med ca. 135 sejldage, som hovedregel lagt som 2 ugers ture, og ca. 15 vagtdage på Flådestation Korsør om året. Dertil kan der naturligvis komme tjeneste ved værftsophold, samt eventuelle kurser.
Men alt i alt en tjeneste med god mulighed for sammenhæng mellem job og familie.


Om dig

Patruljefartøjet NYMFEN, 2. besætning er en lille enhed med mange varierede arbejdsopgaver. Det forventes derfor, at du har et afslappet forhold til faggrænser og evner at samarbejde på tværs med henblik på at sikre den bedst mulige opgaveløsning.
Du er som person positiv og fagligt nysgerrig samt du besidder evnen til at begå dig på en lille enhed. Du opsøger selvstændigt arbejdsopgaver, og sætter en ære i at levere et godt resultat.
Det vil være en fordel hvis du har kendskab til Lyngsø maskinovervågningsanlæg og MTU. Erfaring fra sejlende tjeneste i Søværnet er ønskeligt. Du besidder et godt humør og kan indgå i et lille og sammentømret team.

Krav
• Søværnets basisuddannelse
• Godkendt helbreds- og tandundersøgelse
• Godkendt træningstilstandsprøve
• Egnet til røgdykning
• Normal farve- og synssans

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedens teknikbefalingsmand SSG Jørgen Hessner: Mail 3E31-B2-TKB@mil.dk eller telefon 41309818 og alternativt kan du kontakte Chefen for 2. besætning: KL Anders Silberbauer, Mail 3E31-B2-CH@mil.dk eller telefon 41309817

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 18. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om 3. Eskadre (3 ESK)
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet