Seniorsergent til øvelsesplanlægning i Søværnets Planlægningssektion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod og lyst på at få indflydelse på søværnets styrkeproduktion, udvikling og indsættelse i internationale øvelser, så har vi den perfekte stilling til dig.

Om os

Planlægningssektionen i Søværnskommandoen opererer ud fra Karup.

Sektionen består af en chef, næstkommanderende, og 10 faste medarbejdere samt tre reserveofficerer.

Vi er overordnet ansvarlig for udarbejdelsen af det operative planlægningsgrundlag for søværnets styrkeproduktion relateret til internationale indsættelser, beredskaber, deployeringer, herunder fastsættelse af krav og prioriteringer ud fra et policymæssigt, styrkeproduktionsmæssigt og udviklingsmæssigt perspektiv. Dette gør vi I tæt samarbejde med Operationssektionen samt SVK øvrige sektioner og myndigheder.

Ligeledes er vi Søværnets kompetencecenter for maritimt sikkerhedssamarbejde og maritime stabiliseringsindsatser/maritim kapacitetsopbygning.


Om stillingen

Stillingen der er til besættelse, er en seniorsergent stilling (M231) med fokus på øvelser for hele søværnet. Elementet består af en leder M331 og en sagsbehandler M231.

Dine opgaver vil blandt andet kunne være:
• Støtte med fastsættelse af krav for Søværnets enheders deltagelse i internationale øvelser.
• Bidrage til planlægning af træning og øvelser
• Deltagelse i planlægningskonferencer
• Støtte indhentning og registrering af Lessons Learned/Lessons Identified (LI/LL)
• Sagsbehandling af øvelsesområdet i samarbejde med lederen af øvelseselementet.

Der kan forventes nogen rejseaktivitet i stillingen.

Du vil få udleveret FAP og mobiltelefon, hvilket blandt andet giver mulighed for at arbejde fra hjemmet, når tjenesten tillader det.


Om dig

Du er seniorsergent med gode analytiske evner.

Du kan formulere dig sikkert og præcist i både skrift og tale. Det er afgørende, at du behersker engelsk såvel skriftligt, som mundtligt, da en del planlægning og mødedeltagelse finder sted på engelsk.

Du formår at indgå i komplekse samarbejdsrelationer, og du synes, at det er spændende at arbejde med styrkeproduktion, styrkeudvikling og eksterne samarbejdspartnere.

Ud over det, så bidrager humor og kollegialt sammenhold særdeles positivt til vores hektiske hverdag, så du skal have lyst til at kommunikere, bidrage og argumentere.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra øvelsesplanlægning.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup eller Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for PS, kommandørkaptajn Clemens Vest Hansen på telefon 41309822 eller via mail FKO-SV-CHPS@MIL.DK eller lederen af øvelseselementet OK Michael Søholt Madsen via mail FKO-SV-PE01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 26. juli 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085096

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet