Søg stillingen som Seniorsergent med fokus på Søværnets planlægning og styrkeproduktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod og lyst på at få indflydelse på søværnets styrkeproduktion, udvikling og
indsættelser, så har vi den perfekte stilling til dig


Om os

Planlægningssektionen i Søværnskommandoen opererer ud fra Karup.

Sektionen består af en chef, næstkommanderende, og 10 faste medarbejdere samt tre reserveofficerer.

Vi er overordnet ansvarlig for udarbejdelsen af det operative planlægningsgrundlag for søværnets styrkeproduktion relateret til internationale indsættelser, beredskaber, deployeringer, herunder fastsættelse af krav og prioriteringer ud fra et policymæssigt, styrkeproduktionsmæssigt og udviklingsmæssigt perspektiv. Dette gør vi I tæt samarbejde med Operationssektionen samt SVK øvrige sektioner og myndigheder.

Ligeledes er vi Søværnets kompetencecenter for maritimt sikkerhedssamarbejde og maritime stabiliseringsindsatser/maritim kapacitetsopbygning.


Om stillingen

Stillingen der er til besættelse, er en seniorsergent stilling med fokus på planlægning for alle søværnets enheder.
Dine opgaver vil blandt andet kunne være:
Sagsbehandler i planlægningssektionen med et opgavekompleks, hvor selvstændighed er
en selvfølge, og hvor du sammen med to kollegaer koordinerer opgaveløsningen inden for plan- og
aktivitetsstyring.
Dine primære opgaver vil være:
- Styring af Søværnets overordnede planlægning, herunder opstilling af beredskaber for
kapaciteter og myndigheder.
- Koordinering af interværnsstøtte og behov i et helhedsperspektiv.
- Analyse af militære muligheder, herunder konsekvensvurderinger.
- Bidrag til Søværnets Ledelsesinformation og rapporteringer.
Der vil være behov for, at du løbende gennemfører analysearbejder både i relation til dine primære
opgaver og i forhold til ad hoc opgaver. Der vil være brug for, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye
sagsområder og bidrage til løsning af problemstillinger med baggrundsnotater, briefinger og
orienteringer af foresatte.
Hertil er det vigtigt, at du følger aktivt med i såvel underlagte myndigheders som værnskommandoernes
aktivitetsplanlægning, så du opretholder forudsætningerne til at kunne levere værdiskabende
rådgivning.
I dagligdagen vil du i samarbejde med stabene i Søværnskommandoens underlagte myndigheder og
bl.a. værnskommandoerne samt Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse løse mange mindre
men nok så vigtige koordinationsopgaver relateret til planstyringen af Søværnets overordnede
aktiviteter

Der kan forventes mindre rejseaktivitet i stillingen.


Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent der kan udnævnes til seniorsergent. Alternativt kan du ansættes med udviklingskontrakt med henblik på udnævnelse efter opfyldelse af denne.
Du kan formulere dig sikkert og præcist i både skrift og tale, samt formår at indgå i komplekse
samarbejdsrelationer, og du synes, at det er spændende at arbejde med styrkeproduktion,
styrkeudvikling og eksterne samarbejdspartnere.
Ud over det, så bidrager humor og kollegialt sammenhold særdeles positivt til vores hektiske hverdag,
så du skal have lyst til at kommunikere, bidrage og argumentere.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra operativ planlægning og tjeneste på NIV 3
eller højere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup eller Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte KK Clemens Vest Hansen på Telefon:+ 45 728 12063 / Mobil:+45 4130 9822.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 18. august 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085112

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet