Spændende job som pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent på specialskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Storebæltskolen i Korsør søger pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent både i en fast stilling og i et vikariat til vores ene ASK-klasse (Alternativ Supplerende Kommunikation) som er et specialtilbud for børn med massive sprog- og kommunikationsvanskeligheder. Eleverne i klassen har forskellige former for multiple funktionsnedsættelser.

Vi har pt. 4 ASK klasser, og til dem er tilknyttet pædagogmedhjælpere, pædagoger og lærere. Derudover har skolens talepædagoger, fys- og ergoterapeuter faste timer i klasserne.
Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 for elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning. Se flere oplysninger på Storebæltskolens hjemmeside.

I ASK-klasserne arbejdes der ud fra en fælles målsætning om, at kommunikation, - og specielt det sociale aspekt i kommunikation, har en fremtrædende plads i arbejdet med eleverne. Derudover har vi fokus på sansekommunikation samt flere daglige motoriske aktiviteter.

Vi søger en medarbejdere, der arbejder struktureret og trives i det tætte teamsamarbejde. Vi løfter i flok og forventer af hinanden, at der er gensidig nysgerrighed på hinandens metoder og tilgang til opgaven. Vi vægter et tæt samarbejde med forældre/bosted om elevens trivsel, udvikling og læring.

Vi kan tilbyde

  • En fantastisk, unik og herlig børnegruppe at arbejde med.
  • En innovativ arbejdsplads hvor vi vil, kan og tør.
  • En uhøjtidelig omgangstone, hvor vi lægger vægt på glæde, humor og faglig stolthed.
  • Et dokumenteret godt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode og taler om det der er vigtigt.
  • Et fokus på og en forventning om et velfunderet højt fagligt og pædagogisk niveau blandt personalet.
  • Ekstern supervision og efteruddannelse, som giver mulighed for personlig udvikling.
  • IKT som en naturlig del af skolens hverdag.
  • En attraktiv løn og gode ressourcer til det pædagogiske arbejde.
  • En skole med gode adgangsforhold tæt på Korsør station og motorvejen.

Vi forventer, at du
  • Tænker og agerer anerkendende over for børn med specielle behov
  • Er kreativ, fleksibel, åben for nye tiltag og er parat til at indgå i et konstruktivt samarbejde
  • Kan overskue og strukturere en til tider travl hverdag, hvor der ofte er mange praktiske opgaver
  • Har god fysik og kan skabe respekt omkring din person samtidig med, at du har let ved at få øje på de positive ting i hverdagen
  • Er en god holdspiller, der ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kan indgå i en dagligdag med ADL og varmtvandsbassin.
  • Kan tage del i et udvidet samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har erfaring med personlig pleje, sondeernæring, forflytninger og epilepsi.
  • Har mod på at anvende IKT i hverdagen
  • Som medarbejder støtter op om den daglige undervisning.

Stillingen ønskes besat snarest eller pr. 1. oktober 2024.

Den tidsbegrænsede stilling ophører pr. 31. juni 2025.

Stillingen er på 35-37 gennemsnitlige timer pr. uge med løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

For flere informationer
kontakt
Ansøgningsfrist
  • torsdag den 22. august kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 27. august 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Storebæltskolen, Storebælts Erhvervspark, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet