Spændende og udfordrende job som erfaren teknikbefalingsmand i Søværnet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en erfaren befalingsmand, gerne med uddannelse som maskinist, og er du klar til et spændende og udfordrende job. Vi søger en erfaren teknikbefalingsmand til Division 31, i en enhed, hvor to dage sjældent er de samme.
Vi kan tilbyde et spændende og foranderligt job, hvor du er med til at forme hverdagen, hvor du her har mulighed for et job, der med garanti vil udvikle dine kompetencer og samtidig byde på sejlende tjeneste i en fast skemalagt tørn.


Om os

DIANA-klassen udgør Søværnets maritime indsatsenheder, der indgår i Danmarks maritime beredskab og myndighedsudøvelse til søs, under National Maritimt Overvågningscenter (NMOC). Der er kontinuerligt tre enheder på beredskab, enten til søs eller i havn – 24/7/365.

Besætningerne består af 12 mand, der i fællesskab løser en bred opgaveportefølje inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, søredning, forureningsbekæmpelse, assistance til politi og SKAT samt øvrige opgaver og øvelser med andre søværnsenheder og myndigheder.


Om stillingen

Som Teknikbefalingsmand (TKB) er du en del af skibsledelsen. Du får derfor indflydelse på
beslutningerne og ansvar for, at de bliver ført ud i livet.
Som TKB har du ansvaret for skibets materiel samt tekniske og forsyningsmæssige drift jf. SOKDIR
140-1, bilag 3 til tillæg B (Instruks for Teknikofficeren).
Herudover følger en række opgaver, som bl.a. består af beholdningsansvar, udfærdigelse af
vedligeholdelsesmeddelelser, føring af diverse tekniske logbøger og journaler, herunder LTS- og
maskinjournal samt teknisk sagsbehandling for enheden og division 31.
Om bord vil du fungere som leder af havariorganisationen, arbejdslederrepræsentant i enhedens
Sikkerhedsgruppe, og du vil have ansvaret for uddannelse af underlagt personel samt instruks af andet
personel i sikkerhed samt i enhedens tekniske systemer.
Du vil indgå i tørnen som vagthavnede befalingsmand uden for basehavn og i basehavn indgår du som
vagtassistent skibsgruppevagten.
Du kan forvente en stabil og planlagt tjeneste, med god mulighed for frihedsafvikling.
Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og
efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.


Om dig

Vi søger en ambitiøs og struktureret befalingsmand med personlig gennemslagskraft baseret på en god menneskelig forståelse.
Kravene til dig som vores kommende kollega, tager afsæt i den forankringsproces som er beskrevet i ”Strategi for Sergentgruppen i Søværnet”, hvorfor der er en stor forventning til, at du påtager dig det ledelsesmæssige ansvar som tjenesten medfører.

Du er udnævnt seniorsergent, eller en erfaren oversergent som er på vej mod funktionsniveauet.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med sejlads i Diana-klassen. Hvis dette ikke er tilfældet må du meget gerne have erfaring med sejlende tjeneste, gerne fra mindre enheder.

Du har gode samarbejdsevner og lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere, skabe forståelse for opgaven og for at få alle til at trække i samme retning.

Du skal kunne lede med respekt og anerkendelse blandt erfarne folk, der løser deres opgaver selvstændigt og med frihed under ansvar. Du har en professionel tilgang, bidrager positivt til den samlede opgaveløsning, og sætter en ære i at levere et godt resultat.

Du skal være god til at kommunikere i et klart og sikkert sprog, det være sig mundtligt som skriftligt, såvel til foresatte som til underlagt personel..
Du varetager funktioner på højeste funktionsniveau, hvor tjenesteerfaring akkumuleret på lavere funktionsniveauer bringes i anvendelse.

Endvidere, er du en loyal medarbejder, som gennem egne holdninger og værdier skaber den kultur, moral og disciplin som støtter op om Søværnets og 3. Eskadres kultur og identitet.

Du skal have gennemført en maskinist uddannelse.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen er ledig og skal besættes hurtigst muligt.

Fast tjenested vil være Korsør/Slagelse

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Chef 6. BES, KL Heino Kristensen på telefon 41309867.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rikke THomsen Højlund ved Forsvarets Personalestyrelse, mail fps-rth@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 25. juli 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 31.
Tiltrædelse den 1. september 2024.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6076203

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet