Specialarbejder til Værksted Slagelse ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse i at blive en del af et professionelt og engageret team? Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Værksted Slagelse søger en specialarbejder.

Om os

Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Vi består af ca. 80 erfarende medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer og opgraderinger af forsvarets landbasseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.

Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for forsvaret.

Vedligeholdelsesområdet har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet set af 250 medarbejdere.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et dygtigt fællesskab i en professionel enhed.

Om stillingen

Dine primære opgaver vil være at yde støtte til værkstedets øvrige medarbejdere i forbindelse med deres udøvelse af værkstedets opgaver, samt almindelig brugervedligeholdelse af værkstedets materiel.

Her under, i samarbejde med de øvrige medarbejdere, skal du sørge for oprydning og daglig vedligeholdelse af værkstedets lokaliteter, bl.a.:

- Reparation og dækskift på div. Køretøjer.
- Smøring og olieskift på lastbiler og 4x4 terrænkøretøjer.
- Diverse transportopgaver med bil og truck/teleskopløfter.

Du vil løbende blive opkvalificeret inden for relevante områder.

Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et Kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.

Om dig

Som person er du, kvalitetsbevist, omstillingsparat, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline. Erfaring er ikke et krav, hvis du har teknisk snilde og forståelse samt motivation og interesse i at lære.

Du kan læse og forstå dansk og engelsk. Herudover skal du beherske IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.

Du har kørekort minimum kategori B samt gaffeltruckcertifikat.

Du bidrager til et godt fælleskab, og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning sker med en løn på 23.637,96 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Slagelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-sagsbehandler Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er den 7. april 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst, Norvangen , 1., 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet