BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig en alsidig kontoruddannelse inden for kontorområdet, på en unik og spændende arbejdsplads i Forsvaret? Er du frisk, og brænder du for at lære om administration og dets processer? Så er det nu du skal til tasterne.
Om os
Søværnets Center for Administration er ansvarlig for at servicere Søværnets sejlende og landpersonale. Vi hjælper medarbejdere på alle niveauer med en bred vifte af administrative funktioner.
Hos os vil du blive en del af administrations-, arbejdstidsstyrings- og personaleelementet og få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi er en anderledes arbejdsplads med en blanding af civile og militære medarbejdere og en direkte og hjertelig tone i det daglige.
Til dagligt holder vi til på Flådestation Korsør.
Om stillingen
Din uddannelse varer 2 år, hvor du vil veksle mellem undervisning på en erhvervsskole og praktik på dit praktiksted i Korsør, så du tilegner dig de praktiske færdigheder og faglige kompetencer, der skal til for at blive kontorfunktionær.
I stillingen vil du få bredt kendskab til mange forskellige områder inden for administration og mulighed for at skabe mange og gode relationer. Vi har en masse spændende opgaver i vente.
Dine opgaver hos os, som kontorelev vil variere og blandt andet indebære:
• Administration af rejseaktiviteter
• Administration af ankomst og afgang af medarbejdere
• Registrering og kontrol af arbejdstid
• Oprettelse af løntillæg
• Booking af kurser og uddannelser
Samt mange andre spændende opgaver.
Vores tidligere elev fortæller om sin elevtid:
”På skoleophold var det dejligt at kunne fortælle om min alsidige hverdag som elev i Forsvaret, en hverdag som både kan rumme at komme med på en kort sejlads, at blive flyttet rundt i forskellige elementer og også komme med til møder og seminarer på andre af Forsvarets etablissementer”.
Om dig
Du skal have bestået eller forventes at bestå en af følgende uddannelser:
• EUX Business
• STX, HF, HTX samt 5 ugers EUS forløb til kontoruddannelse med specialer
• HHX
• HG (grundforløb fra handelsskolen) med kvalifikationer til kontoruddannelsen med specialer bestået før 1.august 2015
Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret. Vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse.
Som person er du engageret, initiativrig og du kan lide at samarbejde.
Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed, der er politisk styret. Da vi er en beredskabsvirksomhed skal du kunne takle, at der i perioder kan være mere travlt end i andre.
Som person er du engageret, initiativrig, god til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt. Det forventes, at du kan tage ansvar for dine arbejdsområder og har interesse i at indgå i et moderne firma, som opererer under politisk administration. Da vi er en beredskabsvirksomhed, skal du kunne håndtere perioder med travlhed.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen er afhængig af din alder og udgør efter endt grundforløb for dig, som er under 18 år, det første år, 11.875,68 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.877,62 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 21.303,43 kr. pr. måned.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte souschef Vinni Friis på telefon 3036 2373.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9317.
Ansøgningsfristen er den 7. april 2024. Samtaler forventes at blive afholdt i uge 16/17.
Tiltrædelse er den 1. september 2024.
Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.
Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013089