BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du taktisk officer i Søværnet, og har du et ønske om at anvende, udvikle og ikke mindst udfordre dine kompetencer som søkriger? Så er stillingen som taktisk officer overflade (TAO-O) muligheden, der vil give dig mulighed for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil.
Som TAO stilles der store krav til dit faglige engagement, hvor du vil komme til at stå for planlægningen af øvelser og aktiviteter i samarbejde med dine TAO kolleager og operationsofficeren (OPO). Til søs vil du have din daglige gang i operationsrummet og derfra forestå den taktiske indsættelse af fregatten.
Så er du klar til nye udfordringer med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, så er TAO-O-stillingen om bord på fregatten PETER WILLEMOES (WILM) den helt rette for dig.
Stillingen er placeret i Korsør, og er ledig til besættelse.
Om os
Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som indgår i Søværnets største og primære kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.
PETER WILLEMOES vil i hele 2024 være på nationalt beredskab og have fokus på udvikling, udtjekning, rutinering og tillæring af nye færdigheder efter konceptet kravl-gå-løb. Gennem et trygt læringsmiljø og godt samarbejde på tværs af rang og divisioner kan vi sikre en god opgaveløsning. Derudover er det sociale aspekt i højsædet, da vi altid arbejder ud fra præmissen om, at det skal være en god og sund arbejdsplads. Det er de fælles oplevelser som binder os sammen, og som vi tager med videre.
2024 byder på en række sejladser med en god blanding af internationale øvelser, understøttelse af den nyoprettede føringsstab og sejlads i hjemlige farvande. Blandt andet skal WILM deltage på BALTOPS efterfulgt af havneophold i Kiel.
2025 skal WILM gennemføre hovedeftersyn, hvor der vil være fokus på videreuddannelse og personlig udvikling, herunder enkeltmandsfærdigheder, inden DANSARC forløbet begynder i 2026, som skal bidrage til, at WILM bliver klar til eventuelle indsættelser i 2027.
Om stillingen
Du bliver en del af skibets operationsdivision, og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets operationer og øvelser, samtidig med at du vil fungere som taktisk rådgiver for operationsofficeren og skibsledelsen.
TAO-O er en spændende stilling om bord, hvor du bliver fregattens subject matter expert inden for overfladekrig. Et område med mange aspekter, og hvor det er vigtigt at have sat sig ind i modstanderens kapaciteter for at finde bedste fremgangsmåde i forhold til neutralisere truslen.
Derudover er det også TAO-O, som har det overordnede ansvar for indsættelse og taktisk brug af SEAHAWK i en overfladekonfiguration.
Det forventes, at du i en travl hverdag med mange opgaver, stadig har viljen til at finde tiden til fordybelse inden for ASUW. Derudover forventes det, at du bidrager til udviklingen i ASUW, så niveauet højnes i hele Søværnet.
Udgangspunktet for daglig tjeneste er fra basehavnen i Korsør, men vi er pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra. Generelt arbejdes der kun i Korsør i det omfang, det er nødvendigt for at klargøre til sejladser.
Der vil blive udleveret en fjernarbejdsplads (FAP) ved møde ombord.
Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant og har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Hvis du er en erfaren premierløjtnant og/eller evt. mangler dele af TOK, vil der kunne udarbejdes en uddannelsesplan ved ansættelse.
Du har et ønsker at dygtiggøre dig som sømilitær taktiker, og er villig til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for AAW eller ASUW. En stærk faglig interesse for det maritime taktiske område er afgørende for din succes i stillingen, og det forventes, at du er engageret i forhold til udvikling og implementering af SOP’er, tjeklister inden for dit felt.
Du er villig til at gå forrest i opgaveløsningen.
Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet. Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos operationsofficeren på PETER WILLEMOES, KL Anisa Bitsch-Jørgensen. Mail: 2E-WILM-OPO@mil.dk tlf: 72854333. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.
Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 19.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Slagelse Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Korsør, Sylowsvej , 4220 Korsør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028789