Team koordinator til Planafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle Slagelse?
Vil du være med til at udvikle Slagelse Kommune, som et attraktivt sted at leve, bo, arbejde, drive erhverv og investere i? Vi søger en ny planfaglig koordinator til at stå i spidsen for vores velfungerende planteam med 7 super dygtige planlæggere.

Du skal have en stærk faglig baggrund inden for byudvikling eller byplanlægning og rigtig gode kompetencer inden for projektledelse.

Du kommer ikke til at kede dig hos os. Med vores for nyligt vedtagne kommuneplan, boligpolitik og arkitekturpolitik har vi som mål at skabe attraktive boligområder og bymiljøer med arkitektur, der skaber livskvalitet. Der er flere store projekter på tegnebrættet. Vi arbejder bl.a. med bar mark projekter hvor helt nye bydele skal realiseres, omdannelsen af ældre erhvervsområder i byen til boliger, og udvikling af motorvejsnære erhvervsarealer. Den grønne omstilling fylder naturligvis også meget. Derudover skal vi tage fat i arbejdet med en ny udviklingsplan for Korsør by, der skal have fokus på havnens og bymidtens udvikling.

Rollen som planfaglig koordinator
En stor del af din tid skal du bruge på egne konkrete planopgaver. Derudover som planfaglig koordinator skal du yde generel, faglig ledelsesstøtte, f.eks.

  • have overblik over teamets opgaver, så du kan sikre deres fordeling og prioritering
  • have blik for teamets trivsel, læring og kompetenceudvikling
  • kvalitetssikre sager
  • foretage sparring med afdelingsleder vedrørende konkrete sager

Du kommer til at stå i spidsen for planteamet og skal understøtte, at teamet fungerer som en enhed. Du skal være den naturlig planfaglige sparringspartner for hele organisationen.

Rollen medfører ikke direkte personaleansvar.

Byplanarkitekt, landskabsarkitekt, urban designer, geograf, landinspektør eller lignende
Vi leder efter profiler, der deler vores store lyst til at skabe og udvikle til gavn og glæde for såvel borgere som erhvervsliv.

Det er vigtigt, at du har overblik og styr på detaljerne – vi sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.

Vi sætter pris på, at du har et stærkt servicegen og gode kommunikative evner.

Vidensdeling og koordinering på tværs af organisationen er et must. Du kan forvente brede samarbejdsflader – bl.a. vil du arbejde tæt sammen med byggesag, erhvervskonsulenter, samt kolleger fra kommunale ejendomme, kultur og fritid og det øvrige tekniske område.

Planafdeling
Du får 7 meget engagerede og kompetente kolleger med meget forskellige fagligheder. Vi får snart base midt i Korsør by i et kontormiljø, hvor der er plads til både aktiv sparring og ro til fordybelse. Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der trives og anerkendes. Her er helt enkelt rart at være, og det er vi sikre på, at du også hurtigt vil finde ud af.

Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via linket i opslaget senest den
  • 22. februar 2024, kl. 8.00.

Forventet tiltrædelse den
  • 1. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • afdelingsleder Plan, Byg & Erhverv - Darrin Bayliss på telefon 58 57 92 09 / mail darrb@slagelse.dk
  • faglig koordinator for Erhverv – Moritz Faloota på telefon 58 57 93 52 / mail moriz@slagelse.dk

Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 røgfri arbejdstid.

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer. Vi er ca. 79.000, der bor i kommunen og en del flere, når vi tæller alle dem med, der kommer for at arbejde samt besøge familie og venner. Vi sætter en ære i at turde gå forrest, tænke stort, nyt og fremadrettet. Vi arbejder målrettet for dialog, inddragelse og kommunikation i øjenhøjde, så alle forstår os. Vi sætter faglighed og videndeling højt, ligesom vi deler troen på, at arbejdsglæde og trivsel er selve fundamentet for, at vi kan forvandle visioner til virkelighed. Læs mere på slagelse.dk (nyt vindue)

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Teknik, Plan og Erhverv, Dahlsvej, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984754

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet