Tidsadministrator/sagsbehandler til Tidselementet ved Søværnets Center for Administration (Korsør)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde på en dynamisk arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed, hvor vi giver plads til udvikling og uddannelse?
Søværnets Center for Administration (SCA) i Korsør søger en tidsadministrator/sagsbehandler til Tidselementet.

Om os

SCA servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det samlede administrative område. SCA består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i hhv. Frederikshavn og Korsør med i alt 35 medarbejdere fordelt i fire elementer; Administration, Personale, Tidsstyring og Reserven.

Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.

Vi tilbyder en faglig kompetent arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi tilbyder plads til at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, dine prioriteringer og dit tidsforbrug. Vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.

Om stillingen

Som tidsadministrator bliver du en del af Tidselementet, som består af en elementleder og ni medarbejdere.
Du vil indgå i elementet i Korsør, hvor I er fire medarbejdere som varetager tidsadministrator opgaver for Søværnets myndigheder i Korsør.

Som tidsadministrator er dine hovedopgaver at assistere Søværnets myndigheder med alle opgaver relateret til arbejdstidsregistrering herunder at tidsregistreringen sker korrekt (controlling), og under overholdelse af gældende overenskomster og bestemmelser inden for området.

Du bistår tillige Søværnets myndigheder med at trække rapporter og statistik til brug for myndighedernes langsigtede planlægning af medarbejdernes arbejdstid.

Ifald du ikke har kendskab til Forsvarets tidsregistreringssystem vil du skulle gennemføre et uddannelsesprogram, som gør dig i stand til at varetage funktionen som tidsadministrator.

Stillingen har fast tjenestested i Korsør

Om dig

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling inden for arbejdstidsregistrering eller lignende datarelaterede arbejdsopgaver.

Du er i det daglige i dialog med Søværnets myndigheder og medarbejdere, og det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er imødekommende og serviceorienteret og kan betragte dine opgaver ud fra et kundeperspektiv.

Samtidig med at du selvstændigt vil skulle varetage sagsbehandling på et varieret sagsområde, der kræver opbygning af specialviden og evne til at værne om integritet, formår du at videns dele og erfaringsudveksle med dine kollegaer i teamet.

Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver selv i pressede situationer og kan overholde deadlines.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til ESDH og DeMars (SAP).

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Bemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Michael Christensen, tlf.:7285 7528, SCA-TID01@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 15. juli 2023 og samtaler forventes afholdt uge 29. Stillingen er til besættelse 1. august 2023 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Slagelse Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Flådestation Korsør, Sylowsvej 8, 4220 Korsør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184180&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet